Rikke G. afslører: Har ikke set min far i et år

Pandemien har haft stor betydning for Rikke Gøransson.

Af Louise Vilsbøl - 5. juni 2021 kl. 14:55

I det nyeste afsnit af Christian Fuhlendorffs podcast-serie ‘Hva Så?!’ er det ‘Paradise Hotel’-værten Rikke Gøransson, som går en tur med den folkekære komiker, og her lærer man i den grad værtinden bedre at kende.

Hun fortæller blandt andet om sin barndom, hvorfor hun er blevet psykoterapeut, om at bo sammen med sin eks i fem måneder, efter man har slået op, og om jobbet som vært på ‘Paradise Hotel’, som hun har haft igennem 15 sæsoner.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører ‘Paradise’-løn

Hun fortæller også om, hvordan corona har påvirket hendes liv, og en del af det er, at forholdet til hendes far er blevet ændret.

– Jeg har faktisk ikke set min far i et år, og det synes jeg, er det værste. Min far og hans kone har noget, der helst ikke skal inkontakt med corona. Så de har simpelthen bare valgt at sige: Vi ses på den anden side. Og jeg var sådan – mener I det? Ja, vi ses på den anden side, fortæller Rikke.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde melder klar: Skal være med i danseprogram

De har dog talt sammen i telefon og via diverse multimedier, så det er ikke fordi, hun ikke har været i kontakt med sin far. Men hun har ikke set ham fysisk, siden pandemien begyndte, og det er altså det, der har været værst for ‘Paradise’-værten.

Derudover mener hun, at det har været godt for alle at få lidt ro på og komme ned i gear, som mange har været tvunget til under nedlukningen, hvor mulighederne ikke har været så store, og man har været tvunget til at være mere hjemme.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Se Linses kæreste

Hør hele podcasten med Rikke Gøransson og Christian Fuhlendorff her: Podcast (christianfuhlendorff.dk).

Læs mere om