Rikke Chili og eksen afslører fremtidsplaner

Fremtiden for parret er stadig ukendt. Men måske er der faktisk et lille lys for enden af tunnellen.

Af Cecilie Løwert og Linnea Thorseth - 30. august 2022 kl. 11:42

Deres forhold har været noget turbulent. Og i november kunne Rikke Chili og Martin Celosse-Andersen fortælle, at de var fået fra hinanden efter en svær tid med Martins ADHD og Rikke Chilis stressdiagnose.

Efter bruddet har eksparret af flere omgange snakket højt om, at de ønsker at finde sammen igen, men at det kræver mere tid.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-stjerne gift for tredje gang

Da Realityportalen møder Rikke Chili og Martin til dette års ‘Stjerne Boksning’, afslører parret, hvordan det går med at finde sammen igen.

– Vi er ikke kærester endnu. Vi tager det stille og roligt, siger Rikke Chili. Men Martin ser lidt mere lyst på situationen.

Vi havde et kompliceret forløb, da vi gik fra hinanden. Og det gjorde også, vi blev nødt til at arbejde med os selv, inden vi kunne arbejde på vores fælles forhold. Men jeg oplever, vi er ved at få rykket de sidste pladser på plads, afslører Martin. 

LÆS OGSÅ: ‘Stjerne Boksning’-deltager kritiserer dommerne

Og selvom det lyder som gode nyheder fra kendisparret, så er Rikke stadig lidt forbeholden. 

–  Forholdet gik galt af en grund. Man skal kæmpe for kærligheden, og det er fandeme hårdt. Vi vil ikke gå ind i et forhold igen, før vi ved, at det er det helt rigtige, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Så sikker er Pitzner på fremtiden med kæresten

Læs mere om