Teitur Skoubo i 'SingleTown' (Foto: Anthon Unger)
Teitur Skoubo i 'SingleTown' (Foto: Anthon Unger)

Retssag får store konsekvenser for Teitur: Fjerner alt

Den 26-årige realitystjerne Teitur Skovbo blev i starten af marts tiltalt for voldtægt, og nu har tiltalen fået store konsekvenser.

Selvom man ifølge straffeloven § 1 er uskyldig indtil det modsatte er bevist, så har streamingplatformen Discovery+ valgt at fjerne populært reality-tv, efter Teitur Skoubo i starten af marts blev tiltalt for voldtægt.

Helt specifikt er sjette sæson af 'Ex on the beach' samt første sæson af 'Singletown' blevet slettet fra Discovery+, hvor Teitur Skovbo medvirker.

- Indholdet er taget ned til evaluering på grund af den igangværende retssag. Da det drejer sig om en igangværende retssag, kan vi ikke kommentere yderligere, siger Esben Elborne, Kommunikations- og PR chef, Discovery.

LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Vanessa fortæller om episoden med Anna og Oliver til Reality Awards....

Voldtægten, som Teitur er tiltalt for, fandt efter sigende sted i Odense natten til søndag 28. november sidste år.

Sagen skal behandles af en domsmandsret og er sat til at køre over to dage i maj. Ifølge senioranklageren ved Fyns Politi Jacob Thaarup kræves Teitur straffet med fængsel.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe fik en hjerneblødning: Filmet på sin arbejdsplads

Strafferammen for voldtægt er op til otte år, men den vil som domsmandssag ikke kunne udløse over fire års fængsel.

LÆS OGSÅ: Blev venner i ’Til middag hos’: Nu tager de på ferie

Teitur Skoubo nægter sig skyldig.

- Jeg ønsker ikke at komme med detaljer omkring sagen, før den afsluttet, og er også chokeret over, at flere medier har valgt at publicere sagen. De ved udmærket godt, hvilke konsekvenser det her har for mig samt de konsekvenser, det vil medfølge, selv når jeg frikendes, skrev Teitur kort efter at sagen var offentliggjort.