Remee taler ud om assistentsag: Jeg insisterer på at være naiv

Remee har flere gange oplevet tillidsbrud fra ansatte i sit hjem.

I den nye sæson af ’Remee og Mathilde’ finder kendisparret ud af, at deres aupair igennem længere tid har lagt billeder af sig selv iført Mathildes tøj på Instagram, ligesom hun også har solgt Mathildes tøj på det sociale medie.

Men det er desværre ikke første gang, at der sker et brud på tilliden i Remees hjem. For omkring ti år siden oplevede Remee, at hans personlige assistent stjal for omkring 375.000 kr fra ham.

LÆS OGSÅ: Remee fik en hård start på livet som far

Det var Reemes ekskæreste Maria Leander, der opdagede tyveriet på Facebook, og assistenten blev straks fyret og politianmeldt. Hun blev senere idømt seks måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste. Nu åbner den tidligere ’X Factor’-dommer op om den svære tid i den nye sæson af ’Remee og Mathilde’.

- Jeg havde en assistent, hvor vi pludselig fik optrevlet, at … Det var egentlig min eks, der havde mistænkt mig for, at det var nogle folk, som havde holdt fest, så alle tingene var blevet stjålet. Så fandt vi ud af, at det i virkeligheden var en løbende webshop, som vi havde haft kørende hjemmefra huset, hvor alting lå på Trendsales. Det var helt professionelt kørt simpelthen, fortæller Remee og fortsætter:

- Det var bare rigtig ærgerligt, for det var en person, jeg værdsatte i mit liv og egentlig var skidegod til sit job, men som bare havde den brist.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde udskyder brylluppet

Naivitet er en del af min livsglæde

Men selvom det dengang fuldstændig knækkede Remee, som han beskriver det, så lader det til, at han har lagt episoden bag sig og i stedet ser fremad.

- Det er selvfølgelig skuffende og chokerende, hver gang ens tillid bliver brudt. Men på den anden side kan jeg ikke leve et liv, hvor der skal være syv nøgler og låse på alting.

- Der er nogen, som engang imellem får nøglerne, som enten ikke fortjener dem eller kan finde ud af at bruge dem. Det er, hvad der sker. Den naivitet over for mennesker insisterer jeg på at have, for det er en del af min livglæde. Hvis jeg fjerner den og bliver supermistroisk over for folk, som jeg nogle gange burde være, så kan jeg bare ikke være glad samtidigt, lyder det fra den afklarede hitproducer.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde: Derfor holdt vi forholdet hemmeligt

Se de første tre afsnit af den nye sæson af ‘Remee og Mathilde’ allerede nu på DPlay. Herunder kan du høre Remee fortælle mere om episoden:

LÆS OGSÅ: Remee overvåger sin datter på natklub