Remee og Mathilde i nyt firma

Kendisparret er blevet medejere af et internationalt firma.

De har en datter og deler adresse. Men nu udvider Remee og kæresten Mathilde Gøhler deres relation til også at være professionel.

Parret er blevet medejere af firmaet Social Works Aps, hvis formål er "at drive virksomhed indenfor medie- og reklamebranchen". Mathilde Gøhler ejer mellem fem og 10 procent af firmaet, mens Remee Group Media ejer mellem 20 og 25 procent.

LÆS OGSÅ: Remee flytter i villa på Strandvejen: Millionluksus

Hemmelig ejer

Ifølge erhvervsregistrene er den ultimative ejer dog et firma, der er bosiddende på Cypern. Remees gode ven, Janus Friis, har selskaber placeret uden for Danmarks grænser, men Remee benægter, at der er tale om et samarbejde med Skype-milliardæren.

- Nej, det er ikke Janus, siger Remee, der ikke vil oplyse, hvorfor både han og Mathilde er gået ind i firmaet som ejere.

LÆS OGSÅ: Remees datter går i modelmors fodspor

- Vi lader jer vide, så snart vi er klar til at offentliggøre selskabet, siger X Factor-dommeren.

Selskabets adresse er placeret på Stay, hvor Remee og Mathilde boede, inden de flyttede i en lejet villa på Strandvejen. Janus Friis' PR-agent afviser overfor HER&NU, at han er involveret i selskabet.

LÆS OGSÅ: Remee flytter i villa på Strandvejen: Millionluksus

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.