Remee i jubel: Har taget vild udfordring op

Remee Jackman er presset på både tid og penge, men han er alligevel mere begejstret end nogensinde før for sin plan.

Af Caroline Grønne Wigdal - 16. marts 2022 kl. 10:51

Sidste år oplevede Remee S. Jackman at have nok at se til på jobfronten, da han skulle nå at få sin nye natklub, Museo, klar til åbningsdagen efter et lang periode med coronarestriktioner og et lukket natteliv.

LÆS OGSÅ: Christiane afslører: Sådan friede kæresten

Perioden med klargøring af klubben pressede ham på både tid og penge. Det åbner han op om i det nyeste afsnit ‘Remee & Mathilde’.

– På tre uger skal vi simpelthen nå at omkonstruere hele det her sted. Og det er en fuldstændig vanvittig tidsplan i forhold til alt andet, jeg nogensinde har lavet af den art. Grunden til, at jeg stoler på, at kan lade sig gøre, er, at jeg ved, alle de rigtige folk er på pladserne. Og de er så hamrende dygtige til det, de gør, fortæller den 47-årige producer og tidligere ‘X Factor’-dommer.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten chokerer: Det er slut

Den slags har han før gjort. For i 2016 åbnede han natklubben Arch, som han solgte igen i 2020. Dengang var det dog med helt andre ressourcer til at få klubben op at stå.

– Fra den dag restriktionerne løftes, der skal du ligesom i drift. Medmindre du har en milliard til at gøre det. Og det har vi ikke. Så vi skal også gøre det for færre penge, end jeg nogensinde har bygget op for før, og på kortere tid. Men det bliver bedre end jeg noget andet, jeg nogensinde har lavet, siger han.

Se klippet øverst i artiklen. Se hele afsnittet af ‘Remee & Mathilde’ på discovery+. 

LÆS OGSÅ: Reality-babe fanget i ferieparadis

Læs mere om