(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Redder julen for 100 familier: Gavmilde Margrethe

Dronning Margrethe donerer 100.000 kroner.

Lige inden dronning Margrethe rejste på juleferie i England, var hun med til at sikre julen for en lang række udsatte danskere.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz laver egen julehjælp

På det halvårlige bestyrelsesmøde i Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond besluttede man at tildele Frelsens Hærs julehjælp 100.000 kroner. Og de penge er der desperat brug for i den velgørende organisation.

Frelsens Hær har uddelt julehjælp i over 100 år. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Frelsens Hær har uddelt julehjælp i over 100 år. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

– Med denne donation kan vi give julehjælp til cirka 100 familier. Det er jo et vanskeligt år med en helt ekstraordinær rekord i behovet for julehjælp. 15.801 familier har søgt julehjælp hos Frelsens Hær. Det er en stigning på 40 procent i forhold til sidste år, fortæller Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær, til HER&- NU, og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Før og efter: Se ‘Robinson’-deltagernes vilde forvandling

– Julen er jo kold og ektra hård for mange familier i år. Der er derfor brug for, at vi alle sammen skruer op for hjælp og hjertevarme. Det er derfor en ekstra glæde og det varmer særligt, at dronningen og kongehuset på denne måde går ind og hjælper i denne sag.

Dronning Margrethe mødte børn fra Julemærkehjemmet Liljeborg ved Roskilde, da årets Julemærke blev præsenteret.(Foto: Henrik Petit)
Dronning Margrethe mødte børn fra Julemærkehjemmet Liljeborg ved Roskilde, da årets Julemærke blev præsenteret.(Foto: Henrik Petit)

Bred støtte

Også Julemærkefonden blev betænkt ved uddelingen fra fonden. De fik en økonomisk håndsrækning på 150.000 kroner.

– Julemærkehjemmenes arbejde er næsten udelukkende finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og, som i dette tilfælde, fonde. Kun 2,8 procent af vores indtægter er støtte fra det offentlige. Resten kommer til os via indsamling. Derfor er det altafgørende for vores hjælpearbejde, at vi får donationer som denne, siger Thomas Elmegård fra Julemærkefonden, der hvert år hjælper op imod 1.000 børn på de fem Julemærkehjem.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen uenig med Sofie Linde: Det forvirrer børn

Ved fondsmødet blev der i alt bevilliget 3.485.000 kroner til 36 projekter. Blandt andet Epilepsiforeningen, Børns Vilkår og Bryd Tavsheden, der tilbyder forebyggende formidling om vold i nære relationer til børn og unge, blev tildelt økonomisk støtte.

Sådan støtter du

Frelsens Hærs julehjælp kan støttes på julebidrag.dk eller MobilePay 22656 eller støttes med 100 kroner på SMS til 1217 med teksten 'JULEN'. Julemærkehjemme kan støttes med med 100 kroner på SMS til 1217 med teksten 'JULEHJEM'.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson bekræfter: Er blevet single