(Foto: TV2 Zulu)
(Foto: TV2 Zulu)

Realitystjerner er vilde med 'Dybvaaaad'

Gang på gang griller "ham den blege'" de danske realitystjerner. Nogle synes måske, at humoren kan virke en smule grov, men stjernerne er vilde med det.

Han er bleg og har mandepatter, sådan promoverer han i hvert fald sig selv i den akutelle reklame, der florerer på Zulu i disse dage. Og den blegfede er Tobias Dybvad, der har for vane at grille de danske realitystjerner.

I aften er der premiere på en ny omgang af 'Dybvaaad'. Og i den forbindelse har vi talt med flere realitystjerner om, hvordan de ser på at blive gjort til grin hver mandag aften på TV2 Zulu.

Baben Julie har ingen skrupler med, at hun og kollegaerne gøres til grin på tv. (Foto: Thomas Samsøe)
Baben Julie har ingen skrupler med, at hun og kollegaerne gøres til grin på tv. (Foto: Thomas Samsøe)

- Jeg er færdig af grin! Jeg synes, at det er rigtig underholdende så længe, at han ikke bliver alt for grov. Men de ting, han har sagt indtil videre, er ok og jeg er meget underholdt. Han er jo genial, lyder det fra 'For lækker til love'-baben Julie.

LÆS OGSÅ: Nyt par i realityland

KAJ-gruppen havde haft samme ide

Også makkerparret Kasper og Joachim fra 'Fristet' er helt vilde med showet. Faktisk så vilde, at de selv havde haft ideen.

- Jeg mener, at konceptet holder stort. Det jo nok også et af de nemmeste emner at tage fat på, og det virker jo. Konceptet var så ligetil, at Kasper og jeg havde det på tegnebrættet i sommers. Altså, at at KAJ gruppen(red. Kasper, Andreas og Joachim fra 'Fristet' sæson 1) skulle lave et drengerøvs show med samme emne, lyder det fra Joachim.

- Jeg synes, det er en pisse sjov ide, netop fordi der sker så mange sjove ting i sådanne programmer, siger han.

Joachim mener, at Dybvads koncept holder max! (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)
Joachim mener, at Dybvads koncept holder max! (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)

24 timer i døgnet kan det ikke undgås, at der kommer en svipser engang i mellem, fortæller Kasper. Han mener dog, at det kan være lidt for nemt, bare at stå på scenen og gøre nar af folk.

- På den anden side er det måske også lidt nemt bare at køre på folk omkring det. En ekstra dynamik kunne måske være at invitere de aktuelle personer ind, som han vil punke. Det virker lidt tyndt, at han kører på alle inden for reality verdenen uden, de har chance for at forsvare sig. Det er bare nemt at kommentere på Sidney Lees tøj, Amalies sjove bemærkninger eller Cianos arrogance, forklarer Kasper fra 'Fristet'.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Kasper: Bruddet med Irina er det hårdeste, jeg har oplevet

Føler sig ikke ramt

Realitydrengen Kasper er helt vild med Dybvads humor. (Foto: TV3)
Realitydrengen Kasper er helt vild med Dybvads humor. (Foto: TV3)

Kasper har ikke været omtalt i programmet endnu, hvilket måske også kan være en af grundene til, at han tager det så roligt.

- Personligt føler jeg mig hverken stødt eller ramt på nogen måde, for den type realitydeltager han omtaler, er et stereotyp, som efterhånden er blevet normal omtale af os. Jeg er ikke dum eller uintelligent, og det er mange andre af mine "kollegaer" heller ikke, slår han fast.

Heller ikke divaen over dem alle, Irina, har skrupler over det kendte show.

- Jeg synes, det er top underholdende, og jeg elsker det. Han laver sjov med alle fordomme om realitystjerner og generelt synes jeg, det er vigtigt, at man kan grine af sig selv, slutter hun.

Se med i aften, når Tobias Dybvad atter går til stålet. Det er på TV2 Zulu klokken 21.35.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.