Realitypar måtte udskyde deres bryllup: Endelig bliver det en realitet

Corona ødelagde bryllupsplanerne for Julie og Steffan, men nu glæder de sig igen til den store dag.

Julie von Lyck kendt fra blandt andet 'Divaer i junglen' blev tilbage i september 2019 forlovet med 'Paradise Hotel'-deltageren Steffan Bak. Den 4. juli skulle de to have sagt ja til hinanden, men grundet corona har parret valgt at flytte festen.

- Vi var meget tæt på at rykke det til næste år, da vi i starten kun kunne få datoen den 4. juli, hvis vi ønskede et sommerbryllup, og stedet, vi ønskede, var booket frem til vinter. Men til vores held var vi på venteliste, hvis der skulle komme nogle aflysninger. Og i starten af maj, hvor vi var ved at overveje, om vi skulle rykke festen til næste år, havde de et afbud i midt og slut august, og vi tog derfor slut august. Det var en kæmpe glæde og lettelse, og vi er så glade for, at vores bryllup endelig bliver en realitet, fortæller Julie til Realityportalen.

Julie og Steffan (Foto: privat)
Julie og Steffan (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-hunk: Jeg fortryder min deltagelse

Nu er bryllupsplanlægningen for alvor gået i gang, og Julie var i starten af ugen ude og prøve kjolen til den store dag.

- Jeg prøvede kjole igår, da den kom hjem, og jeg havde min mor og lillesøster med, fortæller Julie, der er mere end begejstret for resultatet.

- Jeg har fundet drømmekjolen, der passer perfekt til et sommerbryllup og er lige mig.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! 'Årgang 0'-Emma er blevet student

Planlægger eventyrbryllup

Julie og Steffan har lagt store planer for kærlighedsfesten, som skal holdes, hvor Julie er vokset op.

- Vi skal holde et mellemstort bryllup på Varna Palæet i Aarhus lige ud til skoven og stranden og den uendelige bro, stadig i Aarhus c og lige ved siden af, hvor jeg er vokset op ved Marselisborg. Det bliver et eventyrbryllup, og hvis vejret forhåbentlig er godt, så starter vi festen udenfor i deres fine have, hvor vi har udsigt til haven og skoven, fortæller Julie, der glæder sig til at få manden i sit liv.

LÆS OGSÅ: Lene Beier samler danskerne hen over sommeren i live TV 2-program

- Steffan er den perfekte mand for mig, fordi vi supplerer hinanden. Han er jordens mest sympatiske og rummelige mand - en smuk mand indeni og udenpå.

Julie og Steffan har for nylig købt en stor herskabslejlighed i Aarhus, som de har overtaget i starten af 2020, og hvor der er god plads til at udvide familien.

- Vi har børn i tankerne og vil begge gerne have børn en dag, men nu skal vi lige giftes først, fortæller Julie.

LÆS OGSÅ: Realitybabe i stor sorg: Nu sagsøger hun dyrlæge