Realityhunk sender brandmænd til Australien

Tidligere ‘Kongerne’-deltager er med til at organisere dansk hjælp til de voldsomme naturbrande i Australien.

Af Katja Gasiorowski - 15. januar 2020 kl. 14:58

Den seneste tid har voldsomme skovbrande hærget Australiens øst- og sydøstkyst. Flere brandmænd kæmper stadig med at få bugt med flammerne, som har kostet mange menneske- og dyreliv.
Selvom de australske myndigheder ellers takkede pænt nej til dansk hjælp tidligere på måneden, så skal en lille gruppe frivillige brandmænd alligevel afsted for at hjælpe. En af dem, der er med til at organisere hjælpen, er den tidligere ‘Kongerne’-deltager Marzello Lorenzo Celvin, der er uddannet brandmand.
– Jeg synes, det er superfedt at kunne hjælpe andre, der er i nød. Det giver en form for tilfredsstillelse at kunne yde noget for andre, der har brug for det, fortæller Marzello til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Dansk realityhunk har scoret 12 år yngre kæreste

Skal rydde op efter brandene

Tilbage i 2015 deltog Marzello med aliaset ‘Banditten’ i ‘Kongerne – Helt til Hest’ og efterfølgende også i ‘Kongerne – Vilde i Varmen’. Dengang havde Marzello det borgerlige navn Kean Andersen, men efter et besøg hos en numerolog blev navnet ændret for at slippe af med social angst, som han udviklede efter sin deltagelse i programmerne.
LÆS OGSÅ: Til kamp mod angst: ’Kongerne’-deltager har foretaget drastisk ændring
I dag lever Marzello af at være DJ, men for 10 år siden blev han uddannet brandmand, og nu sidder han i styregruppen for de frivillige brandmænd, som i en Facebook-gruppe tilbyder deres hjælp.
Det er den australske organisation BlazeAid, som hjælper familier efter naturkatastrofer, der har taget imod tilbuddet fra de frivillige danske brandmænd. Australien får i forvejen hjælp fra andre lande til at slukke de mange hundrede naturbrande og ønsker ikke officiel dansk hjælp til slukningsarbejdet – og det gør BlazeAid heller ikke. I stedet skal de frivillige danskere hjælpe organisationen med at fælde træer, sætte folde op til dyr og rydde op efter brandene, så arealerne kan genopbygges.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Ex on the Beach’-babes med i ‘X Factor’

Rejser i morgen

I morgen torsdag bliver de første ni frivillige sendt afsted. Hvis der stadig er brug for hjælp efter 14 dage, bliver endnu et hold sendt afsted, og det hold skal Marzello være holdleder for.
– Jeg kunne ikke få fri fra min uddannelse, da jeg skal skrive fagprøve til april, så jeg skal lige have de to uger med. Jeg ryger med på hold 2, hvis de skal afsted, fortæller Marzello, som også er sponsoransvarlig for de frivillige brandmand.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er den nye vært på ‘ZULU Awards 2020’
De frivillige brandmænd har fået sponsoreret flybilletter af SAS og tager stadig glædeligt imod donationer i alle størrelser. Har du lyst til at støtte sagen, kan du læse mere om hvordan på Marzellos Instagramopslag herunder: