Melanie (Foto: Janus Nielsen)
Melanie (Foto: Janus Nielsen)

Realitybabe kæmpede med angst: Jeg troede, jeg skulle dø

Jeg var så bange, første gang jeg havde et anfald og troede vitterligt, at jeg skulle dø, lyder det fra Melanie, som har kæmpet med svær angst.

Det var en kæk 19-årig Melanie Norskov, som seerne mødte tilbage i 2012, da hun deltog i 'For lækker til love' og slog sit navn fast med ordene "Hvis en fyr ikke har penge, og han lægger an på mig, så spilder han sin tid". Det viser sig dog, at hun på samme tid kæmpede mod angst bag det kække ydre.

- Jeg har levet med angst i ret mange år og i en rigtig svær grad. Der er så mange mennesker, der lever med det, det er helt crazy! Og nogen værre end andre. Jeg var så bange, første gang jeg havde et anfald og troede vitterligt, at jeg skulle dø, fordi det var så voldsomt, og at jeg ingen kontrol havde over, hvad der skete inde i min krop, skriver Melanie på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ:'For lækker til love'-Melanie

- Til sidst gjorde det, at jeg ikke tog i byen længere og holdte mig helst hjemme i Vordingborg - det havde bare virkelig taget styringen over mit liv, og jeg var så ked af det. Jeg kan huske, at jeg sagde til min mor, at jeg ville undvære fødselsdagsgaver og julegaver resten af mit liv, hvis jeg kunne slippe af med det.

SE VIDEOEN: Højgravide Kylie Jenner viser maven frem

Det er stadig svært at snakke om

Det skulle vise sig at blive alternative veje, der skulle hjælpe Melanie af med angsten. I 2012 fik hun hypnose mod angsten et par gange og forsøgte også med akupunktur, og siden har hun ikke haft et anfald.

- Jeg ved ikke, om der er noget med akupunktur, eller om det bare er psykisk it's hard to tell, men det hjalp i hvert fald mig. Jeg har dog haft gange, hvor jeg godt har kunnet mærke, at der har været “optakt” til et anfald, og det har været pretty close, men jeg har været rigtig god til at aflede det ved mine tanker eller lægge mig til at sove, skriver hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Nyskilt Silas Holst scorer 'Paradise'-hunk

- Jeg kan godt mærke, at det stadig er lidt svært for mig at snakke om, fordi at frygten for at jeg fremprovokere det stadig er der. Jeg tror på, at hvis jeg først får et anfald igen, vil jeg begynde at få jævnlige anfald igen, fordi at frygten for at få det igen vil fremprovokere det - you know what i mean.

Læs hele Melanies fortælling om angsten på hendes blog HER.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet