Realitybabe er blevet mor - Her & Nu

Realitybabe er blevet mor

Realitybaben Michella Evers og hustruen Jurstinne Evers er blevet forældre til lille Memphis, der kom til verden i går søndag eftermiddag.

Af Lykke Buhl - 29. juni 2020 kl. 10:58

33-årige Michella Evers , som vi kender fra ‘Big Brother’, ‘Singleliv’ og ‘All Together Now’, er blevet mor. Hendes hustru, 45-årige Jurstinne Duissara Evers, der har båret Michellas æg, som var befrugtet med sæd fra en åben donor, har nemlig denne søndag eftermiddag født en velskabt søn, knap to uger før terminen.

– Det var et ret hårdt forløb, men alle har det godt nu, fortæller Michella til Realityportalen.

– Han er allerede en super baby. Han har kun vågnet en gang i nat og skulle have mad, og han har allerede lavet flere bleer og ligger allerede til bryst hos sin mammi. Det er perfekt! Men han kommer jo også fra mig og mine gener, så selvfølgelig er han en supermand, griner hun.

Herunder kan du se et billede af lille Memhis. Artiklen fortsætter efter opslaget.

LÆS OGSÅ: Anders og Torben ærgrer sig: Vi savner pigerne

“Mammi” er Jurstinna, mens Michella er “mor”. De to titler har de to mødre selv valgt.

– Jeg er mor, fordi han biologisk er fra mig, plus at det at blive mor har været en livslang drøm, som jeg ikke troede kunne blive mulig med min sygdom. Jurstinne bliver kaldt mammi, fordi det for hende føles rigtigt at blive kaldt. Hendes to andre børn (Moowgliie, der er hendes biologiske søn, og Wiilow, som hendes eks har født) kalder hende også mammi, forklarer Michella.

LÆS OGSÅ: UPS: Paradiso bestikker kæreste efter at have været sammen med en anden

En stor familie

Mens Jurstinna har sønnen Moowgliie og datteren Wiilow fra et tidligere forhold, så har Michella også selv i forvejen en søn, nemlig sønnen Tristian fra et tidligere forhold, som hun desværre ikke ser, da ekskæresten som den fødende mor fik den fulde forældremyndighed.

Michella og Jurstinna med Jurstinnas to børn, Moowgliie og Wiilow (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-værts søn opereret

Men lille Memphis er Michella og Jurstinnas første fælles barn, og Michellas første biologiske barn. Det har længe været en stor drøm for Michella at få et biologisk barn, da hun grundet sin sclerose sygdom ikke selv har haft mulighed for at blive gravid, da hun så ikke ville kunne tage sin nødvendige medicin.

– Tristan ser jeg desværre ikke, da hans mor ikke vil have, jeg er en del af hans liv. Det har været virkelig hårdt, og det kommer det til at være resten af mit liv. Så det er godt, jeg har fået Memphis nu, som er mit biologiske barn, og alle papirer er i orden, så vi står på papiret som forældre begge to. Så ham kan ingen tage fra mig, fortæller den nybagte mor Michella.

LÆS OGSÅ: Gunnvør melder ud om barn nummer fire

LÆS OGSÅ: ‘Gutterne på kutterne’: Vores bedste fangst

Læs mere om