Provokerer med Dubai-rejse: Er allerede testet positiv
Instagram-stjernen fra 'Fars pige' får kritik for at hænge ud på en solseng i Dubai, men som hun selv siger, vil hun ikke undskylde for at have det fedt. Desuden har hun allerede haft corona én gang, oplyser hun.
For tiden nyder søstrene Alva og Emma Madsen, der er kendt fra DR3-serien 'Fars pige', det søde liv i Dubai, hvor de har udsigt til hvidt sand og turkisblåt hav.
Det gør de, mens myndighederne herhjemme fraråder alle rejser til udlandet og oplyser om nye virusmutationer, en britisk og en sydafrikanske virusvariant, der spreder sig og er ekstra smitsomme. Sidstnævnte kom til Danmark for få dage siden og sættes i forbindelse med rejseaktivitet til og fra Dubai.
View this post on Instagram
LÆS OGSÅ: Janni Ree efter kritik: Fra nu af opfører vi os ordentligt
Det problem lader ikke til at bekymre Alva og Emma synderligt. De poster gerne det ene billede efter det andet med blå himmel, pool og drinks - og det vækker naturligvis skarp kritik og meninger om mangel på samfundssind.
- Jeg kan godt høre, hvordan det lyder og ser ud. Folk flipper ud, fordi det er stillet op på en måde, hvor folk ser, at man bare soler sig. Men jeg vil ikke undskylde for at have det fedt, siger 17-årige Alva til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche booker ferie til Dubai
Har allerede haft corona
Hun har til flere medier forsvaret rejsen med, at sollys er nødvendigt for hendes psykiske tilstand, og at 2020 virkelig har været en tid, som har påvirket unges helbred negativt. Desuden har hun allerede været smittet med corona hjemme i Danmark. Det oplyser hun i en story på Instagram.
Alva og Emma fløj til Dubai den 10. januar, som var to dage efter, at Udenrigsministeriet satte verdenskortet i "rødt". Her er de sammen med en flok venner fra København.
LÆS OGSÅ: WOW! Kendisser raser over Martin Jensen
Søstrene rejser tilbage til Danmark om et par uger. De vil gå i isolation, når de er hjemme igen.
'Fars pige'-stjernerne er endnu et eksempel på kendte danskere, der har taget sig en lækker udenlandsrejse omkring nytår. Blandt andre kendte er også Elvira Pitzner, Nicklas Bendter og Philine Roepstorff, Janni og Karsten Ree samt familien Kessler.
LÆS OGSÅ: Stor redningsaktion i Lene Beiers have
View this post on Instagram