'Gift ved første blik'-Olivia havde et problem med Patrick fra starten
I virkeligheden gik det galt allerede fra starten af mellem Olivia og Patrick.
I aftenens afsnit af 'Gift ved første blik' så man til slut Olivia sige, at hun havde besluttet sig for at stoppe eksperimentet og ikke fuldføre det ved at flytte sammen med Patrick efter bryllupsrejsen.
LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel klar: Vil have hjælp til at få en dreng
Tilsyneladende var der for mange forskelligheder, og så tændte Olivia ikke på Patricks udseende. I virkeligheden startede problemerne dog allerede inden bryllupsrejsen. Forud for programmet får deltagerne nemlig lov til at stille nogle krav og ønsker til deres match, og her var eksperterne gået imod Oliva og Patricks ønsker.
- Det var et ret højt krav for mig, hvor han boede henne, og der havde de jo også valgt både for Patricks og for min side, at vi boede længere væk end det, vi begge to havde sat. Så de har jo troet på vores match på en eller anden måde, for de havde jo ligesom lagt det her med kilometerne væk, fortæller Olivia og forklarer, at det gav en skæv start på forholdet.
LÆS OGSÅ: Amalie om Mikkels dom: Det er ubehageligt
- Allerede der føler jeg ikke, jeg kan tilbyde at gå hundrede procent ind i eksperimentet. For jeg kan ikke ligge og pendle frem og tilbage i forhold til mit arbejde. Så allerede der begyndte jeg at se et problem, for det kan Patrick heller ikke. Han kan heller ikke tage sit arbejde med til Sjælland. Der var jeg lidt nervøs for, hvordan vi skulle få det løst.
- Det startede allerede der, hvor man begyndte at tænke over, hvordan man skulle løse det, og hvad nu hvis han ikke vil gå på kompromis. Så jeg tror også, vi begge to skubbede den her samtale med, hvor vi skulle bo henne, indtil slut på bryllupsrejsen, for jeg tror vi begge to var bange for, hvordan det ligesom skulle gå, og om vi kunne blive enige.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører ny hobby
Skuffet over sig selv
Selvom man i aftenens program ser en tydelig berørt Olivia melde ud, at hun ønsker at stoppe eksperimentet, så fastslår hun, at det ikke er slut endnu og opfordrer folk til at se med i næste afsnit. Hun indrømmer, at det er tidligt at forlade programmet.
- Jeg havde håbet lidt på, jeg turde kaste mig ud i mere, som ikke var det, jeg var vant til. Så jeg var klart skuffet over mig selv. Jeg troede, det var nemmere at være i. Det kom bag på mig, at de her forskelligheder fyldte så meget, og at jeg ikke havde mere fokus på at lære Patrick at kende i stedet for kun at fokusere på de her ting, vi ikke havde til fælles, fortæller Olivia og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Hemmeligt forhold: 'Nybygger'-par mødte hinanden under optagelserne til TV 2-program
- Jeg var bare virkelig presset. Så jeg tror, jeg giver op, fordi jeg ikke kan holde til mere. Det er nok svært at sætte sig ind i som seer, at man giver op så hurtigt, men jeg tror, jeg gik ind til det med nogle måske lidt for høje forventninger, og så kom det lidt bag på mig, at vi var så forskellige.
Man kan se næste afsnit af 'Gift ved første blik' på DRTV og DR1 næste torsdag.