Alle skulle liiiige se, hvad det handlede om, da Cammilla Kürstein (som vi også så i 'Date mig nøgen') fortalte ærligt om sin forelskelse i den fængslede morder Peter Madsen i Dplay-serien 'Forelsket i en morder'. Programmet var både rørende og dybt forargende, når vi sideløbende med Cammillas hovedkuldse forelskelse også dykkede ned i Peter Madsens forskruede sind (Foto: Dplay/Discovery Network Denmark)

CHOK! Reality-deltager forlovet med Peter Madsen

Cammilla sender et brev til Peter Madsen, hvor hun spørger, om han vil gifte sig med hende. Hun har gennem tre år skrevet med ham og er blevet forelsket i en morder.

- Det her er lidt crazy. Det er ikke noget, jeg har fortalt til folk før. Men jeg har i et af brevene spurgt, om han vil giftes med mig, siger 19-årige Cammilla Kürstein i dokumentarprogrammet 'Forelsket i en morder'.

LÆS OGSÅ: Kessler udvider familien

Hendes brev med frieriet er bare et ud af de mange, som hun gennem flere år har udvekslet med Peter Madsen, også kendt som Raket-Madsen.

Peter Madsen blev i ubådssagen dømt til fængsel på livstid for drabet på Kim Wall, der fandt sted i august 2017. Han blev dømt skyldig i drab, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter og usømmelig omgang med lig.

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Paradise’-deltagere: Derfor skulle Jonas ikke vinde

Brev fra Raket-Madsen

Cammilla deltog i november 2019 i TV 2 Zulu-programmet 'Date mig nøgen'. Her kunne man på hendes venstre arm se en tatovering, som var hendes hyldest til Peter Madsen.

- For fanden Cammilla, du har gjort mig til en usikker teenager. For jeg var vildt bange for, at du var kommet til fornuft. Eller var blevet talt fra at skrive til mig af nogle fornuftige psykologer eller psykiatere. Jeg skriver "min elskede" i dette brevs første linjer, og jeg ved godt, det er lidt sindssygt. Men jeg kan bare mærke, at det er det eneste det ord, der så meget rummer den følelse, jeg har i mig, skriver Peter Madsen i et af brevene tilbage til Cammilla.

LÆS OGSÅ: TEST: Kan du kende forskel på disse realitystjerner?

Siden den tidligere 'Date mig nøgen'-deltager var 17 år, har hun gennem breve og telefonsamtaler fået opbygget et tæt forhold til Peter Madsen. På trods af den frygtelige forbrydelse han har begået, er det hendes største drøm at blive gift med ham og føde hans barn. Men første gang hun skrev til ham, ville hun blot høre, hvordan det var at være i fængsel, og om han egentlig havde begået det mord.

Cammilla medvirker i programserien 'Forelsket i en morder', der i dag har premiere på Dplay.

LÆS OGSÅ: Reality-babe om graviditet: Det var en ups’er

I klippet nedenunder viser Cammilla det brev, som er hendes måde at fri til Peter Madsen. Af klippet fremgår også Peter Madsens svar.

Herunder bliver et brev fra Peter Madsen til Cammilla læst op. Se hele afsnittet på Dplay.