Chief 1 står bag sangen til nyt reality-program
Chief 1 manglede en slagsang.
Under optagelserne til Discovery-programmet 'Langt fra Landsholdet' fik Chief 1 en idé. De kendte medvirkende skulle selvfølgelig have deres egen slagsang. Det er blevet til nummeret 'Langt fra Landsholdet'.
LÆS OGSÅ: Her er guldherrernes smukke kærester og koner
Artiklen fortsætter under videoen af Micki Cheng, der er med i 'Langt fra landsholdet'.
I reality-programmet 'Langt fra Landsholdet' skal en gruppe kendte danskere, der aldrig har spillet håndbold før, over tre måneder lære sporten at kende under kyndig vejledning af håndboldikonerne Lars Rasmussen og Kristina ”Mulle” Kristiansen. Til sidst skal de stå overfor den ultimative udfordring – de skal spille mod et dream team bestående af tidligere Jernhårde Ladies.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de fem deltagere i ny sæson ‘Stormester’
Ville vise sin taknemmelighed
Producer Chief 1 er blandt de medvirkende i programmet, og han savnede en slagsang. Samtidig havde han et ønske om at vise sin taknemlighed, og derfor blev sangen lavet.
- Jeg har sjældent dyrket holdsport, og jeg har aldrig spillet håndbold før. Men efter to-tre træninger opstod der en magisk kammeratlig følelse mellem drengene på holdet. Det er sjældent, at jeg har grint og haft det så sjovt. Jeg havde aldrig regnet med at skulle sige, at jeg glæder mig til at tage til håndbold. Men det gjorde jeg. Derfor har jeg også tænkt over, hvad jeg kunne gøre for at bidrage, siger Chief 1 i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Kæmpe drama efter Reality Awards: Han slog
Sangens tilblivelse og dertilhørende musikvideo skulle være en del af programmet. Af samme årsag blev sangen holdt hemmelig fra de andre håndboldgutter, indtil de mødtes for at optage den.
- Da jeg præsenterede idéen og sangen for dem, var de færdige af grin, og de var på med det samme. Så havde vi verdens sjoveste dag, hvor de hver især skulle ind og optage. Jeg fandt ud af, at Mads og Micki sang pissegodt. Men det overraskede mig også, at de alle var som rockstjerner, da vi optog musikvideoen, siger Chief 1.
LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Alex i hårdt brud med kæresten
Alt overskud går til LykkeLiga
Sangen 'Langt fra Landsholdet' kan høres på bl.a. Spotify, YouTube og TikTok. Alt overskuddet går til LykkeLiga, som den ene af programmets trænere Mulle er ambassadør for.
LykkeLiga er en håndboldliga for danske børn og unge med et udviklingshandicap, der i dag omfatter mere end 1200 håndboldglade børn og unge fordelt på 80 hold. Det handler ikke bare om sport, men om fællesskab, sjov og stolthed.
- I LykkeLiga ved vi alt om, at håndbold kan være vanskeligt at lære. Derfor er det også helt fantastisk, at spillerne i 'Langt fra Landsholdet' har os i tankerne, når de udgiver sangen 'Langt Fra Landsholdet'. Vi glæder os til, at spillerne i LykkeLiga skal danse med til sangen under opvarmningen, siger grundlægger og tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen.
LÆS OGSÅ: Grand Prix-konger: Vindere har slået sig sammen
View this post on Instagram
'Langt fra Landsholdet' får premiere 7. februar, hvor du bl.a. kan se Bubber, Emil Thorup og Micki Cheng forsøge sig med nationalsporten på Kanal 5 og discovery+.
Hør deres sang og se musikvideoen herunder: