Reality-stjerne i bitter strid med pladeselskab

Talentet er ikke til at tage fejl af, men alligevel er der sat en stopper for Elias Sorlin Aagaards musik-eventyr.

Vejen for en glorværdig sangkarriere var banet for Elias Sorlin Aagaard, der sidste år gik videre i x-factor, men valgte at melde fra. Han havde nemlig allerede sikret sig en pladekontrakt med selskabet 'Hitmakers' - men det samarbejde blev ingen succes.

- Jeg droppede 'Hitmakers' tilbage i december måned, da Martin Almind (red. producer ved 'Hitmakers') ikke kunne holde sine aftaler og passe sit arbejde, fortæller den talentfulde Elias til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Elias dropper 'x-factor'

'Jeg var i chok'

Der er intet, som tyder på, at der igen skal komme til at være et samarbejde mellem Elias og Martin Almind.

- Jeg har by the way sagsøgt Martin Almind, fordi han ligger inde med de sangtekster, jeg har skrevet og en masse vokaler, som jeg har indspillet, lyder det frustreret fra Elias, der fortsætter: 

- Jeg vil lige have lov til at pointere, at jeg aldrig havde set det komme, og at jeg var i stor chok - hvilket de andre artister og samarbejdere også var. Efter hvad jeg har hørt, så er to af hans medarbejdere stoppet efterfølgende, da de ikke kunne stå inde for det, han gjorde.

LÆS OGSÅ: DAGENS SOMMERSNACK: Prada: Kongerne fik mig til at tænke

'Hitmakers': Der er ingen kontrakt

Hos 'Hitmakers' producer, Martin Almind, er man mildest talt overrasket over Elias' kritik af deres samarbejde.

- Vi har ingen kontrakt haft. Jeg var ikke hyret til opgaven, men valgte at gøre det af egen lyst. Vi havde aftaler på startsbasis, men nåede aldrig at få produceret en sang. Normalt tager jeg et engangsbetaling og copyright for de projekter, jeg laver, men for Elias gjorde jeg det gratis, forklarer Martin Almind til Realityportalen.dk.

Derfor undrer det ham også meget, hvis Elias skulle have sagsøgt ham.

- Han har sagt, at han ville sagsøge mig, men jeg har intet hørt, så det kommer nok heller ikke til at ske. Jeg frarådede Elias at sagsøge mig, fordi han intet ville få ud af det, når vi ingen kontrakt havde. Så ville det være bedre for ham at bruge pengene på en producer - for Elias er skidehamrende dygtig.

LÆS OGSÅ: Fissan om domsfældelse: Jeg er en glad mand

Musikken er sat på standby

Efter bruddet med 'Hitmakers' indledte Elias et samarbejde med et nyt pladeselskab, som han indtil videre ikke kan røbe navnet på. Men det samarbejde er på grund af personlige omstændigheder sat på standby for en tid.

- Det er endnu ikke helt klart, hvornår jeg begynder med musikken, hvor jeg slap den. men jeg håber, at jeg bliver klar inden for den nærmeste fremtid, siger Elias.

At den talentfulde sanger skal fortsætte med at lave musik, er der ingen tvivl om hos Martin Almind.

- Jeg håber, at han bliver ved. Der vil altid komme nederlag, men man skal ikke give op, siger Martin Almind.

LÆS OGSÅ: 'Knaldperlen': Jeg skal helt sikkert have sex

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.