Reality-babe har taget 22 kilo på: Jeg har været rigtig ked af min krop

Den gravide reality-babe er ikke begejstret for Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Inden længe bliver reality-baben Joy K. Petersen mor for første gang sammen med sin 10 år yngre forlovede, men graviditeten har ikke været en dans på roser for Joy, som de seneste år har arbejdet som personlig træner og kostvejleder, for lige pludselig har hun ikke kunnet styre sin egen krop.

LÆS OGSÅ: Tina Lund om familieforøgelse: Den er god nok

I starten var Joy plaget af enormt meget kvalme, som gjorde, at hun måtte aflyse aftaler med sine kunder og bruge en stor del af dagen med hovedet nede i toilettet.

- Det resulterede i, at jeg måtte stoppe med min træning for en periode, og det var først engang i slut januar - start februar, så vidt jeg husker, at jeg så småt kunne starte op igen. Jeg kunne godt mærke på min krop, vi ikke var samme sted som før, og det var lige et stadie, jeg skulle sluge, fordøje og acceptere, skriver Joy, som endte med at tage en del på, på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: KÆMPE ‘PARADISE’-BRØLER: Optagelserne er forsvundet

- Jeg har været rigtig ked af min krop, som den ser ud, men har også haft en sød og støttende kæreste, og vi har talt meget om det. Nogle få gange er jeg brudt sammen og har grædt og grædt, fordi jeg slet ikke føler mig tilpas i den her krop. Jeg har været irriteret over de tabeller, der er lavet over, hvor meget man skal tage på ifølge Sundhedsstyrelsen, fordi som jeg også kan læse mig frem til via andre gravide, er det SÅ forskelligt, hvor meget man tager på.

Måske har jeg haft brug for de ekstra kilo

Det er dog ikke kun vægtstigningen, der er hård for Joy, hun har også svært ved, at hendes krop ikke kan det samme, og at hun har smerter og hævede fødder. Men når Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder, at man som gravid normalvægtig tager 12-15 kilo, så er det hårdt at have taget 22 kilo på, indrømmer hun.

LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!

- Det at gå fra 58 til 80 kilo synes jeg bestemt ikke er særlig tiltalende for mig, men det som hjælper mig til at komme videre er, at jeg har en sund og rask baby i maven, en mand der støtter mig og elsker mig, og at det er en proces, som jeg ikke bare lige kan kontrollere. Min krop har måske haft brug for de ekstra kilo? Jeg lå jo ret lavt i fedtprocent, før jeg blev gravid, så jeg tænker også, at min krop har haft brug for den ekstra fedt, der nu er, skriver hun på bloggen og tilføjer:

- Jeg har accepteret, at jeg er i en proces, jeg ikke kan kontrollere, og at min krop ved bedst. Så længe jeg lever forholdsvis sundt, går nogle gode ture, ja jeg går minimum 8000 skridt pr dag, og nogle gange er jeg oppe på 15.000 skridt. Så jeg får frisk luft, bevægelse og lytter til lægen.

Det vides ikke, hvornår Joy har termin, men hun annoncerede graviditeten i januar måned, hvor hun var ovre første trimester, så der kan ikke være lang tid igen.

LÆS OGSÅ: Bendtner: Derfor tog vi til Dubai under lockdown

Se billeder af gravide Joy herunder:

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Joy K Petersen (@fit_by_joy)