Rasmus: 'X Factor' er det vildeste nogensinde

Der er ingen tvivl om, at Rasmus' drøm er gået i opfyldelse - en drøm, han aldrig havde turde håbe på.

Klokken 20.00 i aften sendes den sidste 'X Factor'-finale i DR's historie, da programmet fra næste år er blevet overtaget af TV 2.

27-årige Rasmus er en af de tre finalister, og han glæder sig som et lille barn til i aften.

- Det bliver sindssygt godt. Jeg glæder mig virkelig meget, og det bliver ekstra godt. Det føles til gengæld mærkeligt at være nået så langt. Jeg havde slet ikke regnet med det, og jeg er simpelthen så stolt. Det været en fantastisk oplevelse at være med. Alt er bare gået op. Hele drømmen, som jeg ikke helt havde troet på, den er bare gået i opfyldelse nu, fortæller en glad Rasmus til Realityportalen.dk og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Sofie Linde afslører: Det eneste Trine har arvet fra mig er…

- Jeg er faktisk heller ikke så nervøs for i aften, fordi vi efterhånden er kommet så langt. Nu er det bare et show for fuld smæk, og hvis jeg vinder, så begynder jeg nok at tude. Og hvis jeg ikke gør, så bliver jeg lige så glad på de andres vegne. Det er så kæmpestort. Vi har alle en mulighed for at vinde, for vi har alle vores fans. Men hvis jeg får en tredjeplads, stråler jeg stadigvæk af glæde. Vi skal alle være stolte og tilfredse over at være kommet hertil.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Rasmus drømmer om børn: Remee er et forbillede

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Geggo og Cengiz

Håndværkerlivet på hylden

Det var Rasmus' ven, der i sin tid tilmeldte ham til programmet, og Rasmus har derfor takket vennen mange gange for at have givet ham det sidste skub.

- Det er jo helt vildt at tænke på, at den lille ting, som min ven gjorde for at melde mig til ved at ringe eller sende en mail, det er bare blevet det største, der nogensinde er slet i mit liv. Det er jo så vanvittigt. Jeg kan ikke sammenligne denne oplevelse med noget. Det er helt unikt, fortæller Rasmus, der håber på en dag at kunne leve af musikken:

- Uanset om jeg vinder eller ej, så skal jeg ud at optræde en masse. Det bliver super fedt. Jeg håber da også på, at det er slut med at være håndværker. Ikke fordi jeg ikke kan lide det, men fordi det er musikken, jeg gerne vil. Jeg har virkelig fået blod på tanden nu, da jeg har smagt på, hvor fedt det har været at stå på scenen og fyre den af.

Se finalen i 'X Factor' i aften klokken 20.00 på DR1.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Rasmus vælter sig i tilbud

LÆS OGSÅ: Her er Sofie Lindes 3 største ‘X Factor’-øjeblikke