Rasmus: En oplevelse for livet

En af de mest markante spillere på 'Paradise Hotel' måtte igår forlade Mexico, men det er med gode minder i bagagen.

I går måtte Rasmus forlade 'Paradise Hotel', da Daniela valgte Jack som sin partner fremfor ham. Men faktisk skulle det slet ikke have været Rasmus og Jack, som hun skulle have valgt imellem.

- Jeg følte mig rimelig sikker inden parceremonien, fordi jeg havde en aftale med Daniela. Men så havde de lavet et move bag min ryg, så Martin ikke stillede sig bag Daniela sammen med mig, forklarer Rasmus til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Nicolai fandt kærligheden på Instagram

Vidste at det var slut

Da det var Jack, og ikke Martin, som stod bag Daniela sammen med Rasmus, så var Rasmus ikke i tvivl om, at han var på vej hjem til Danmark.

- Jack og Daniela har hele tiden haft hinanden. De har hele tiden villet hjælpe hinanden, siden de tjekkede ind sammen, siger Rasmus og tilføjer:

- Jeg har fået et kanon kammeratskab med Martin, selv om jeg håbede, at Daniela skulle vælge mellem ham og mig, men det blev altså den anden alfahan, som vandt. Men det har været den fedeste oplevelse i mit liv, og jeg har fået kammerater for livet.

LÆS OGSÅ: Glad stormester: Godt arbejde, Rasser!

Kunne ikke have gjort mere

Rasmus føler, at han havde gjort, hvad han kunne for at overbevise Daniela om, at hun skulle vælge ham som partner. Men det var ikke nok.

- Jeg kunne ikke have gjort mere. Jeg snakkede meget med hende, men man skal heller ikke være over folk hele tiden og spørge: "Har vi en aftale", for det bliver irriterende.

I onsdags mistede Rasmus sin partner, Shila, og det var den dårligste optakt til parceremonien dagen efter.

- Det er svært at gøre så meget, når man mister sin partner dagen inden parceremonien.

Og det betød altså, at Rasmus' 'Paradise'-eventyr sluttede.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Anna: Jeg er den perfekte diva

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.