Rachel efter svært brud: Hjem til mor

Bruddet med kæresten Eirik har været en hård omgang for 'Årgang 0'-Rachel. Men heldigvis har hun altid sin familie.

Rachel Ellebye er sammen med sin mor og far, Theresia og Lars, blandt de mange kendte, der i aften sidder klar ved telefonen til det store 'Knæk Cancer'-indsamling på TV 2. Og trods sine 20 år, har 'Årgang 0'-stjernen haft god gavn af sine forældre på det sidste.

Blandt andet søgte Rachel straks hjem, da hun i starten af sidste måned blev single efter knap to et halvt års forhold til nordmanden Eirik. Et brud, hun ikke har lagt skjul på, mest var Eiriks ønske.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet gift

- Da hele breakuppet skete, ringede jeg med det samme hjem til min mor, og hun spurgte, ”Rachel, vil du hjem til os nogle dage?”. Og JA! Det ville jeg meget gerne, siger Rachel, som altså kunne græde ud i tryg havn hos sine forældre.

- Vi passer godt på vores børn, det gør vi, slår mor, Theresia fast og bakkes på vanligt rolig vis op af sin mand:

- Det er jo hele konceptet med at være en familie, siger han med et smil.

Rachel stråler, da hun møder op til 'Knæk Cancer'. (Foto: Michael Stub)
Rachel stråler, da hun møder op til 'Knæk Cancer'. (Foto: Michael Stub)

Selvom Rachel og Eirik i lang tid har haft et langdistanceforhold, da han bor i Norge og hun i Danmark, har det været hårdt for Rachel at sige farvel til sin kæreste. Hun fortæller dog, at hun efterhånden er glad igen.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Årgang 0’-Stephanie om sin far: Stjal min opsparing og kaldte mig “snotunge”

- Det var ret hårdt i begyndelsen. Nu var det heller ikke lige det mest ideelle break up, men jeg har det faktisk rigtig godt nu, siger hun med et smil.

Klar på singlelivet

Det var Rachel selv, der fortalte om bruddet med kæresten på sin Instagram i starten af september, og det var helt bevidst.

LÆS OGSÅ: Landmand Mads forlod kræftsyg kæreste: Jeg har fortrudt mange gange

- Før eller siden skulle folk jo nok finde ud af det, om det var ved at over høre det på en café eller i pressen. Jeg vil gerne være åben over for den danske befolkning og fortælle, hvordan mit liv er. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg var i et forhold så længe og nu ikke er det, siger Rachel Ellebye.

Norske Eirik mødte Rackel i foråret 2018, da hun boede i Norge i forbindelse med sit studie (Foto: Bo Nymann)
Norske Eirik mødte Rackel i foråret 2018, da hun boede i Norge i forbindelse med sit studie (Foto: Bo Nymann)

Denne lørdag aften tilbringes i tv-studiet for at samle penge ind til ”Knæk Cancer”, og Rachel ser lyst på fremtiden som single.

- Jeg er omgivet af en masse skønne mennesker. Min dejlige familie, mine gode venner, mine holdkammerater, mine medarbejdere på Starbucks… Og så har jeg også haft tid til at tage den med ro og fokusere på mig selv. Der skal være fokus på på mig, på mit studie, familien og vennerne – og på ikke at få corona!

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg er sammen med Mikkel