Prins taler ud om kæresten

Prins Nikolaj og kæresten Benedikte Thoustrup nyder fortsat hinandens selskab. De royale par har været sammen siden 2018.

Af Cecilie Løwert - 16. juni 2022 kl. 14:28

Alle kender historien om prinsen på den hvide hest. Og mange piger har måske drømt om at kysse en vaskeægte prins.

Desværre er det kun de færreste, der får lov til at opleve den eventyrlige kærlighed.

Men for Benedikte Thoustrup er drømmen blevet til virkelighed. Hun danner nemlig par med prins Nikolai, som i den grad også har fundet sin prinsesse.

LÆS OGSÅ: Prins er blevet single

I et interview til Billed Bladet fortæller han, hvordan de to turtelduer mødte hinanden.

– Vi mødtes på Herlufsholm, hvor vi havde nogle fag sammen. Man kan jo bedre med nogle mennesker end andre, og så havde vi bare god kemi fra start. Qua det var en kostskole, så bruger man jo meget tid sammen, også ud over bare det skolemæssige. Vi startede ud som gode venner og derfra udviklede det sig. Vi nyder hinandens selskab og vi har det godt sammen, fortæller prins Nikolai til Billed Bladet.

LÆS OGSÅ: Danskerne raser over kongehuset: Det er utroværdigt

Anderledes er det for lillebror prins Felix, der til Billed Bladet kunne fortælle, at han for nyligt er blevet single. Prins Felix offentliggjorde forholdet til Karen sidste sommer, hvor de to også tilbragte tid sammen på familiens franske residens Chateau de Cayx. Dengang fortalte 19-årige Felix, at de havde mødt hinanden i gymnasietiden, hvor de kom i de samme kredse og havde fælles venner.

Historien melder ikke noget om, hvor lang tid det er siden, at Felix og Karen gik hver til sit, eller hvorfor kærligheden brast.

LÆS OGSÅ: Frederik i fuld sving: Pedal-prins

Ikke et ord om Herlufsholm-skandale

Efter de voldsomme afsløringer om grov mobning, vold og seksuelle krænkelser på Herlufsholm, har pressen længe forsøgt at få en kommentar fra kongehuset. Men det har været sparsomt med ord.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Christian og Vincent får et lift af far

Og denne gang havde prins Nikolai ej heller andet at fortælle end positive minder.

– Ja, jeg flyttede hjemmefra, da jeg var i 14-15-års-alderen. Det er nok tidligere, end de fleste oplever det. Men jeg har ikke prøvet andet, så for mig har det egentlig været naturligt nok. Det var svært at give slip på sine forældre og skulle forholde sig til nye rammer og en ny hverdag. Der var masser af indtryk. Men jeg fandt meget hurtigt ind i den rytme, som var dernede, fortæller han til Billed Bladet.

Og det er til trods for, at det tidligere på året kom ud, at prinsen engang fik en advarsel under sin skolegang på Herlufsholm for brud på skolens alkoholregler. Dengang var det skolens tidligere rektor Klaus Eusebius, der til TV 2 Øst afslørede, at den unge prins modtog en advarsel. Prinsen var elev på skolen fra 2014 til 2018.

LÆS OGSÅ: Se prins Christians egen video: Sådan vandt han Royal Run

Rasende

Afsløringen var til stor frustration for grevinde Alexandra og prins Joachim, hvilken fik dem til at reagere.

– Som forældre til en tidligere elev på Herlufsholm er vi – for at sige det på godt dansk – rasende over at se vores søn blive udleveret offentligt af hans tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen. Han har svigtet sin elevs tillid og fortrolighed, og prins Nikolais straf for i sin tid at overtræde skolens alkoholregler skal ikke bruges til at flytte fokus fra de alvorlige hændelser, som for nyligt er kommet for dagen, siger prins Joachim og grevinde Alexandra i en fælles meddelelse.

LÆS OGSÅ: Alexandra om kæresten: Jeg venter stadig

Klaus Eusebuis måtte efterfølgende undskylde for sin udtalelse.