Prins Joachims gensyn med lam Jason Watt: Besøgte ham på hospitalet

For 23 år siden blev den tidligere racerkører lam efter et motorcykel-uheld. Til stor overraskelse kiggede de kongelige forbi efter den tragiske ulykke, afslørede han på Copenhagen Historic Grand Prix i København.

Prins Joachim deltog i weekendens Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj i København, og den tidligere racerkører Jason Watt, der blev lam fra brystet og ned efter en motorcykelulykke i 1999, og fruen Majbrit kiggede forbi prinsens Lotus Cortina-teamtelt på Bellahøj. Og det blev et kært gensyn mellem et par gamle racerbil-entusiaster.

LÆS OGSÅ: Cecilie Uttrup Ludwig: Scorede kollegaen

52-årige Jason Watt afslørede her, at han aldrig glemmer, da Prins Joachim og hans daværende hustru, Prinsesse Alexandra, aflagde ham besøg på hospitalet under den svære tid, hvor han fremover måtte erkende sit handicap og et liv i kørestol.

– De kongelige kom overraskende på besøg. Han kendte mig udelukkende fra motorsport, og kom for at ønske mig god bedring. Så har vi mødt hinanden nogle gange siden, fortalte Jason Watt, og hilste på Prins Joachim udenfor teamteltet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ung mor er blevet skilt

Og Prinsen tog ordet:

– Jeg vil ikke selv fortælle det, men er glad for, du har gjort det, sagde 53-årige Joachim, der har fulgt Jason Watt siden han begyndte karrieren og endte ud som professionel racerkører med stor succes.

Artiklen fortsætter under videoen med Prins Joachim, der er til racerløb på Bellahøj...

LÆS OGSÅ: Gintbergs feriemareridt: Jeg er en kæmpe-idiot

Og Jason husker tydeligt gaven, han fik af de kongelige under deres besøg i hospitalets genoptræningsafdeling.

– Jeg fik en brevåbner med de kongelige monogrammer, og den har jeg stadig liggende i en skuffe. Det var en fantastisk gestus, sagde han med et stort smil, og afslørede et romantisk minde, hvor veteranløbet fandt sted.

– Vi er inde og se på biler, og samtidig kan vi fejre vores første date her for otte år siden. Det var faktisk min lille søn Silas, der bragte os sammen. Vi har gode minder herfra, fortalte han sammen med Majbrit Watt.

LÆS OGSÅ: Birthes store aften: Rød fest

Jason Watt kører ikke længere racerbil, og selvom Prins Joachim gerne ville have ham som medkører i sin Cortina-veteranbil fra 1965, så måtte han dog samtidig erkende, at det nok ville blive for besværligt at indrette en så gammel bil til en kørestolsbruger.

– Det kunne jeg godt, men det ville kræve så stor en ombygning af en gammel bil. Mine mekanikere ville nok sige, køb en ny bil i stedet for, mente Joachim, hvis veteranbil udgik efter et møde med barrieren i vådt føre. Det var nu ikke prinsens skyld, men med-køreren, den syvdobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensens skyld.

LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai er blevet gift: Brudevalsen sprang vi over

 

LÆS OGSÅ: Rørende genforening: Derfor skulle de mødes