Prins Joachim kører ræs midt i København

Skal igen være makker med Tom Kristensen til Copenhagen Historic Grand Prix

Af Nikolaj Vraa - 31. juli 2022 kl. 19:09

Prins Joachim bruger traditionen tro en del af sin danske sommerferie på at deltage i Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj i København.

Ved årets løb, der finder sted i fra fredag den 5. august til søndag den 7. august, deltager han sammen med Le Mans-legenden Tom Kristensen i Royal PRO/AM-klassementet i sin Ford Lotus Cortina fra 1965.

Prins Joachim og Tom Kristensen m.fk. ved Copenhagen Historic Grand Prix i 2019. (Foto: Lars E. Andreasen)

De skal blandt andre køre mod Oscar Davidsen Siesbye og Dindo Capello. Italienske Capello har tre gange vundet Le Mans sammen med Kristensen.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim og grevinde Alexandra er rasende

I starten af juli deltog prins Joachim selv i Le Mans Classic på Circuit de la Sarthe, hvor det berømte 24-timers løb er blevet kørt siden 1923.

Prins Joachim i baron Otto Reedtz-Thotts Lotus 11 fra 1956 med nummerpladen H 602. (Foto: Yvon Loué)

Sammen med Otto Reedtz-Thott og Rasmus Lokvig opnåede prins Joachim en femteplads i deres klassement med baronens Lotus 11 fra 1956.

LÆS OGSÅ: Prins Felix og prins Nikolai: Vi savner far

– Le Mans er motorsportens højdepunkt, og da muligheden for at deltage i Le Mans Classic for anden gang opstod, tøvede jeg ikke, forklarede prins Joachim til avisen Le Maine.

LÆS OGSÅ: Dronningen redder prins Nikolai: Nej til nøgenbilleder

– Det er ærligt talt en fornøjelse at køre på en så legendarisk bane, fra stigningen ved Dunlop-broen til Mulsanne-svinget, hvor vi i vores åbne biler mærker vinden. Og om natten er banen også storslået, sagde prinsen med et stort smil.