Prins Felix går i sin fars fodspor

Den unge prins vil prøve kræfter med militæret til sommer.

Af Lykke Buhl - 3. marts 2021 kl. 17:05

18-årige prins Felix har bestået den svære optagelsesprøve og er blevet optaget på uddannelsen til reserveofficer på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne. Det kan Billed-Bladet afsløre.

Dermed går prins Felix i sin far, prins Joakims militære fodspor, efter han til sommer afslutter sin studentereksamen på Gammel Hellerup Gymnasium.

Prins Joakim har over 30 års erfaring fra Forsvaret

Prins Joakim (Foto: Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: Frygter for dronningen: Pas på, Margrethe

Der er nemlig en lang og stolt tradition for, at mændene i den kongelige familie gennemfører en militæruddannelse, og prins Joakim har også en lang karriere i Forsvaret bag sig, siden han i 1987 begyndte som rekrut i Dronningens Livregiment. Senest har han fået titel af brigadegeneral efter lederuddannelsen på det prestigefyldte parisiske militærakademi Ecolé Militaire og er i dag forsvarsattaché på ambassaden i Paris.

LÆS OGSÅ: Mary bekymret for de unge: De har det svært

Samme uddannelse som prins Nikolai

Når prins Felix til august forventeligt starter på den toårige uddannelse til reserveofficer på Varde Kaserne, så er det faktisk samme uddannelse, som hans storebror, prins Nikolai gik på i 2018, før han efter to måneder fandt ud af, han ikke havde fundet sin rette hylde. Han droppede ud og satsede i stedet på sin modelkarriere og kom ind på en videregående uddannelse på Copenhagen Business School.

Prins Joachim inspicerede paraden på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne, dengang prins Nikolai gjorde tjeneste der

Far og søn smiler til hinanden under besøget på Varde Kaserne (Foto: Niels Henrik Dam)

Læs mere om