Presset Tina Lund spiser hestekød

Stjernen fra 'Forsidefruer' får overskredet sin grænse.

Da fruerne er på en rejse til Venedig, slentrer de en af dagene forbi en bod med italienske specialiteter, og her kan man blandt andet købe hestekød og chilier. Selvom det italienske køkken byder på meget godt, så er hestekød ikke ligefrem noget, der frister Tina Lund.

- Mange spiser jo hestekød, og der er ikke noget forkert i det. For  mig er det bare lidt mærkeligt, når det er det, jeg lever af, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kendt musiker gør en forskel: klipper alt sit hår af

Det synes Janni Ree er sjovt, og hun ser straks muligheden for at give Tina en lille udfordring.

- Tina, hvis du smager på hestekødet, så spiser jeg en chili, siger hun.

Som altid kan Tina Lund ikke modstå en konkurrence.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører hemmeligheden bag kæmpe vægttab

- Jeg synes jo, de er en lille smule tarvelige, at de lige skal lave sådan en konkurrence, for de ved jo, at jeg ikke kan sige nej, siger hun.

Både Gunnvør og Janni er klar over, hvordan Tina har det med at tage udfordringen op.

- Det er skræmmende for Tina at spise hest, fordi det er hendes yndlings dyr. Det er jo nærmest som, at hun skal spise nogen fra sin familie.

Se klippet øverst i artiklen. Se hele afsnittet i aften klokken 20.00 på TV3 og på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører vildt vægttab: 14 kilo på 10 uger