Pressechef om PH13: Det bliver en fantastisk sæson

Igår blev det offentligt kendt, at selveste Paris Hilton træder ind i de luksuriøse omgivelser i Mexico. Det bliver en sæson fuld af overraskelser, lyder det fra TV3's pressechef.

Optagelserne til den niende sæson af 'Paradise Hotel' er i fuld gang. Meget tyder på, at det bliver en sæson udover det sædvanlige, når party-dronningen Paris Hilton tjekker ind på hotellet. Et fantastisk scoop for dansk reality-tv, og det glæder Søren Hedman, pressechef ved TV3.

LÆS OGSÅ: Paris Hilton i 'Paradise Hotel'

- Hvert år udvikler vi 'Paradise Hotel'. Hun er verdens største party-person, så hun passer perfekt ind i 'Paradise Hotel', fortæller pressechefen til Realityportalen.dk.

Dermed kan det blive svært at toppe en eventuel tiende sæson, men det er ikke noget, der vækker bekymring. Hos TV3 tager man nemlig en sæson af gangen.

En sæson fuld af overraskelser

Hvordan man får en berømthed som Paris med i dansk tv er uvist. Forhandlingerne har ligget mellem producent Jacob Juhl og hovedpersonen selv.

- Jacob Juhl, producent på 'Paradise Hotel' har ligget i forhandlinger med Paris længe. Men det er kun ham og hende, der kender til betingelserne. Men jeg kan love, at 'Paradise Hotel' bliver fuld af overraskelser i den kommende sæson, siger Søren Hedman.

Paris er dog allerede tilbage i New York, så besøget på hotellet blev ganske kort.

Der er uden tvivl lagt op til en mindeværdig og fantastisk sæson, når 'Paradise Hotel' sæson 9 ruller over skærmen i begyndelsen af 2013.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Hvad synes du om, at Paris Hilton medvirker i 'Paradise Hotel 2013'?