Premiere på 'Gift ved første blik': Sådan er det gået parrene

Kan man finde sit livs kærlighed ved et eksperiment? Det er det, som 'Gift ved første blik' vil finde ud af.

De kender ikke hinanden, og de har aldrig mødt hinanden. Men nu skal de giftes.

I aften har den anden sæson af 'Gift ved første blik' premiere, og her kan seerne møde de otte singler Jeanette, Pia, Katrine, Carina, Jakob, Frank, Peter og Lars.

Psykologerne Annemarie Bergholdt og Gert Martin Hald skal sammen med Trine Demant, der er antropolog, matche de otte singler, så de bliver til fire par. Herefter er det sognepræst Michael Brautsch, der skal vie parrene i kirken.

LÆS OGSÅ: Wozniacki åben for fodboldkæreste

Ægteskaberne holdt ikke

Sidste sæson af 'Gift ved første blik' blev en seersucces med 157.000 seere i gennemsnit per afsnit. Succes i ægteskaberne var der dog ikke, selvom to ud af de tre par valgte at beholde vielsesringene på, efter eksperimentet på fire uger var slut.

Men, men, men. Ægteskabet mellem de to jyder, Lykke Jensen og Jonas Thrane, holdt kun knap to måneder, da kamerafolk og udstyr var pakket væk.

Simon Kjærsgaard-Andersen og Mie Sørensens forhold varede derimod længere. Men "til døden jer skiller"? Nej. Da jagten på nye deltagere så småt var i gang, afslørede det sidste par nemlig, at de er gået fra hinanden, skriver EB.

Som det eneste par valgte Mette Adler og Martin Møller ikke at beholde symbolet på deres ægteskab på fingeren, da eksperimentet var slut.

Se 'Gift ved første blik' i aften klokken 20:45 på DR1.

LÆS OGSÅ: Hollywoodskår venter barn med ekskæresten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.