Povl Dissing nåede det: 'Det sidste ord'

Povl Dissing medvirkede inden sin død i et interview med tv-vært Mikael Bertelsen.

Så kan du godt begynde at glæde dig til lørdag den 30. juli.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne som bikini-babe

Artiklen fortsætter efter videoen.

Danmarks store troubadour døde 18.juli 84 år gammel, men vi har bestemt ikke hørt det sidste til visesangeren Povl Dissing.

Før sin død nåede Povl Dissing nemlig at medvirke i et interview med tv-værten Mikael Bertelsen.

Programmet 'Det sidste ord' bliver vist på TV 2 og TV 2 PLAY lørdag 30. juli. Det bekræfter TV2.

Programserien er blevet utrolig populær, og alle kan sikkert huske Uffe Ellemann-Jensen senest afslutte med sangen 'What a Wonderful World'.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard advarer mod ny trend

Værten Mikael Bertelsen fik da også opfyldt et stort ønske med Povl Dissings medvirken. Til TV2 siger han blandt andet.

- I mine ører var Povl Dissing en stor, original stemme i dansk musik, og derfor drømte jeg i lang tid om at interviewe ham til 'Det sidste ord'. Men da Povl Dissing for nogle år siden mistede hørelsen, var jeg tæt på at opgive tanken. Men så hørte jeg, at han var blevet opereret og mirakuløst kunne tale med omverdenen igen. Ved vores første møde var jeg i tvivl, om der var kræfter nok til en lang dag i tv-studiet, men da Povls kone, Pia, var ude for at sætte kaffe over, sagde han: 'Jeg vil gerne have den her sidste optræden'. Så vi satte alle sejl til, og jeg blev blæst bagover af hans energi og vilje, siger Mikael Bertelsen.

LÆS OGSÅ: Philine frygter at blive single

Det Kgl. Bibliotek er samarbejdspartner på 'Det sidste ord' og arkiverer optagelserne for eftertiden.

Den første udgave af 'Det sidste ord' med Bent Fabricius-Bjerre blev sendt i august 2020. Interviewet med Povl Dissing bliver altså det tredje i rækken.

Povl Dissing var med sin karakteristiske stemme en af Danmarks største visesangere med sange som '25 minutter endnu', 'Den grimmeste mand i byen' og ikke mindst 'Svantes lykkelige dag' (Om lidt er kaffen klar, red.)

Sidstnævnte sang var et af de enestående resultater af samarbejdet med Benny Andersen.

I de senere år spillede Povl Dissing også sammen med sine sønner, Rasmus og Jonas, samt Las Nielsen i kvartetten Dissing. Dissing, Las og Dissing.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde folder sig ud i undertøj