Populært boligprogram er tilbage: Mød alle deltagerne her

Tredje sæson af det populære boligprogram 'Sommerdrømme' er tilbage på TV 2. Mød alle deltagerne her.

Det handler om sol, sommer, fællesskab og drømme i tredje sæson af det populære program 'Sommerdrømme', som denne gang foregår i Kramnitse på Lolland. I den nye sæson er forventningerne højere end nogensinde før, når de fire par skal kreere deres drømmesommerhus i kampen om at vinde huset til en værdi á to millioner kroner.

LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-deltager jubler: Skal være ny TV 2-vært

Artiklen fortsætter under videoen af sidste års 'Sommerdrømme'-vindere Lambang og Kaspar.

LÆS OGSÅ: Reality-babe fanget i ferieparadis 

For 310.000 kroner skal de forvandle et nøgent sommerhus til en færdig sommerdrøm ved at bygge og indrette rum for rum. Jo længere de kommer med rummene, jo tættere kommer de også på hinanden.

Hver uge bliver parrene bedømt på deres håndværk og indretning, når de to dommere Jacob Carlsson og Camilla Kjems kommer på besøg og kårer ugens bedste rum. Vinderparret får adgang til skuret, et mekka af lækre nips og møbler, hvor der må købes for 10.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Romantik i køkkenet: 'MasterChef'-deltager deler kærlighedshistorie

Mød de fire par herunder:

Belinda og Mathilde (svigerinder)

Belinda (32) og Mathilde (28) er svigerinder og veninder. Mathilde læser til gymnasielærer, og Belinda er tatovør, har to børn og en papdatter. De bor begge i Frederikshavn.

Deres motivation for at være med er, at familiens samvær er det allervigtigste. De vil have et sted, hvor hele familien kan samles og holde fri. Der skal være plads til børn, dem selv og bedsteforældrene.

LÆS OGSÅ: Christiane viser ringen frem: Skal giftes

Deres stil er 'badehotel møder kolonihave' med farvetemaer i de forskellige rum, romantik, natur og hjemmebyggede møbler. Og de kan lide forskellige mønstre, masser af planter og blomster, høje paneler og lyse, flagrende gardiner.

Anja og Markus (svigermor og svigersøn)

Anja (49) og Markus (24) er svigermor og svigersøn. Anja arbejder som folkeskolelærer i Aarhus, mens Markus bor på Amager, er CBS-studerende og har et firma, der importerer naturvin.

Deres motivation er, at Anja skal flytte fra et hus i Aarhus til en lejlighed på Sjælland, og et fælles sommerhus skal være det nye sted at samles. Et sted, hvor familie og børnebørn kan mødes i fremtiden.

LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-par kæmper for deres familie

Deres stil er et personligt sommerhus med kreative løsninger og plads til fællesskabet. De drømmer for eksempel om et rummeligt køkken med langbord til mange mennesker, hyggekrog til fordybelse, brætspilsbibliotek og vægdekorationer med udskiftelige polaroid-billeder af gode minder og venner.

Bashar og Haider (brødre)

Bashar (23) og Haider (28) er brødre og bor begge i Aalborg. Haider er erhvervsøkonom, mens Bashar er civilingeniør. De ejer også delikatessebutikken Meat

n’ Joy sammen.

Deres motivation er drømmen om sammen at bygge et sommerhus for hele familien, for de har en tæt familierelation til deres to brødre og forældre. Bahsar og Haider vil gerne flytte til Sjælland, og derfor er et sommerhus på Lolland perfekt.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært udsat for pengeafpresning: Dybt krænkende

Deres stil er orientalsk blandet med nordisk minimalisme, og det skal være stilrent og rustikt uden at blive for tungt. Marokkanske vægtæpper, mønstre, mosaik i kombination med noget hyggeligt og jordnært i naturlige og dybe skovfarver.

Nicolaj og Louise (eks-par)

Nicolaj (47) og Louise (40) er eks-par og blev skilt for fem år siden. De bor begge i Rødovre og har to teenagedøtre sammen. Nicolaj er teamspecialist, og Louise er kontorassistent.

Deres motivation er at lave et fælles sommerhus til døtrene og dem selv. Et sted, hvor alle kan koble af, men hvor der også er plads til at være social og invitere gæster. De vil gerne være det gode eksempel på, at en skilsmissefamilie kan samarbejde og have et fællesskab.

LÆS OGSÅ: Kendisdatter samler formue ind til Ukrainske børn

Stilen er nordisk, lys og med naturelementer. De går efter douce farver, bløde materialer og træ, og masser af planter på terrassen, for udendørsområdet er meget vigtigt. De vil gerne skabe mange af møblerne selv, og så er køkkenet et vigtigt omdrejningspunkt i huset.

Nicolaj og Louise er tidligere kærester og nu deltagere i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Ravnsbæk/ TV 2)
Nicolaj og Louise er tidligere kærester og nu deltagere i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Ravnsbæk/ TV 2)

Som i de foregående sæsoner er Pelle Emil Rex Hebsgaard vært, og de to dommere er Jacob Carlsson, der er uddannet bygningssnedker, og Camilla Kjems, som er tidligere chefredaktør for magasinerne Femina og Indret. I hvert afsnit har deltagerne mulighed for at vinde en times ekstra arbejdstid ved at dyste mod hinanden i sommerlige aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsen åbner op: Så slemt var mit misbrug

'Sommerdrømme' har premiere onsdag den 23. marts kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.