Sarah Grünewald og Claus Elming som værter i 'Vild med dans' (Foto: Janus Nielsen)
Sarah Grünewald og Claus Elming som værter i 'Vild med dans' (Foto: Janus Nielsen)

Populær 'Vild med dans'-vært stopper

TV 2 skal finde en ny vært, når der senere i år kommer en ny omgang af underholdningsprogrammet.

Når en ny sæson af 'Vild med dans' senere i år løber over skærmen, bliver det med en ny vært bag mikrofonen. Claus Elming vender nemlig ikke tilbage til en 13. sæson. Det afslører han selv på Twitter.

- Tak til alle, der har været en del af min rejse, og til de over 100 modige danskere der har kastet sig ud på dansegulvet! Tak for dansen Danmark.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vinderens kæreste efter sexanklager: Jeg tror ikke på det

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel klar til ‘Vild med dans’

Det vides endnu ikke, hvem der afløser Claus Elming som vært, men TV 2 melder mere ud om afløseren senere denne uge. Det fortæller kanalens underholdningschef, Thomas Richardt Strøbech, til Ekstra Bladet, hvor han også slår fast, at der ikke er tale om en fyring.

- Det er fordi, vi gerne vil prøve noget nyt. Som Claus siger, er vi blevet enige om det her. Vi har været rigtig glade for Claus på 'Vild med dans' - det siger jo næsten sig selv, for ellers er man jo ikke vært i 12 sæsoner, forklarer TV 2s underholdningschef Thomas Richardt Strøbech.

I opslaget afslører Claus Elming desuden, at han snart har endnu en stor nyhed, han vil dele med sine følgere. Han uddyber dog ikke, hvad det dækker over.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært afslører hemmelig opfinderdrøm

LÆS OGSÅ: Ærlig ‘Vild med dans’-vært afslører: Jeg var alkoholiker