'Popstars'-vinderen: Sådan går det med musikken

Linnea har siden sin sejr i 'Popstars' haft fuld gang i musikken, og positive reaktioner er der nok af.

Linnea Dam vandt 'Popstars 2014', og siden har hun arbejdet med sin musik. 'Popstars'-vinderen har skrevet og komponeret flere sange sammen med producer-teamet The Providers.

- Det kan jeg nemlig ikke lade være med. Jeg er gået i pop-mode, så jeg er vildt opsat på, at mine sange kunne gå hen at blive til hits. Jeg elsker, når folk lytter til mine sange, og at de samtidig giver glæde og gode budskaber til hjertet, fortæller Linnea til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Popstars': Nu skal der laves video

Scenen giver ny energi

I 'Popstars' skulle deltagerne lære at performe på en scene. Selvom det i starten var svært, så nyder Linnea i dag, når hun fyrer den af foran publikum.

- Jeg elsker at optræde. Jeg nyder at se folk smile og se, at de nyder min musik, når jeg optræder. Jeg glæder mig til at optræde endnu mere, fordi det er på scenen, jeg får masser af ny energi, endnu mere inspiration og lyst til at skrive nye sange, siger hun.

Linneas single 'Tomme ord' ramte top 3 på iTunes, og ligger stadig godt placeret i toppen af listen. Også radiokanalerne har taget singlen til sig, og det er en smule overvældende, erkender Linnea.

- Jeg er så glad for al den ros, jeg har fået. Sammen med The Providers har jeg brugt lang tid på singlen, og jeg håber virkelig, at den fortsat vil blive hørt blandt endnu flere, fortæller Linnea.

Se herunder, da Linnea optrådte i Tivoli:

LÆS OGSÅ: 'Popstars': Sådan skaber Medina og Christiane deres stil

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.