'Popstars'-Fie: Det har givet mig på blod på tanden

Den unge sanger er ude af talentshowet, men hun opgiver ikke drømmen om en sangkarriere.

Her til aften måtte Fie og Chio forlade 'Popstars 2014' sammen. Selvom det ikke blev til en sejr i talentshowet, så ser den talentfulde sanger tilbage på 'Popstars' med gode minder.

- Det har været en rigtig fed oplevelse. Jeg ved ikke, om jeg havde troet eller håbet på, at jeg havde fået mere ud af det. Men det har været en exceptionel oplevelse, som man ikke får hver dag, siger Fie til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Det har helt klart givet mig mere blod på tanden. Men nu har jeg også min skole at tænke på, men jeg spiller musik i min fritid, så det er ikke, fordi jeg har lagt det på hylden. Det er bare vigtigt for mig at have en uddannelse at falde tilbage på, hvis det andet går galt.

Fie er lige fyldt 17 år og går på handelsgymnasium.

LÆS OGSÅ: Daniel efter 'Popstars'-exit: Motivationen er øget

For ung

At det ikke bliver Fie, som vinder dette års 'Popstars' begrundede dommerne med, at hun er for ung. En begrundelse som Fie ikke rigtig forstod først.

- Jeg kan ikke huske så meget af det, de sagde, fordi jeg bare ventede på deres dom. Først kunne jeg heller ikke forstå, hvad de mente med, at jeg er for ung, men efter at have tænkt over det, så giver det mening, fortæller hun.

Den unge sanger er glad for de rosende ord, som dommerne har givet hende.

- Dommerne var meget tilfredse med min sang. Der var vidst kun en gang, hvor de sagde, at jeg også skulle arbejde med sangen. De har kun rost min sangstemme.

LÆS OGSÅ: 'Popstars' i aften: Nu skal der danses

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser