Politiet undersøger superstjerne-voldtægt

For nylig kom Pamela Anderson med en chokerende nyhed, da hun afslørede, at hun er blevet seksuelt misbrugt flere gange.

For nylig fortalte Pamela Anderson, at hun som ung blev gruppevoldtaget af syv gymnasiedrenge.

Nu efterforsker politiet i superstjernens canadiske hjemby, Ladysmith, sagen. De har angiveligt kontaktet "Baywatch"-stjernen for at få hendes forklaring. Det skriver WENN.com.

- Vi er opmærksomme på de udsagn, som Pamela Anderson er kommet med. I sagens natur har vi sat en betjent til at kontakte Anderson, så vi kan diskutere sagen med hende direkte, siger Darren Lagan, som er talsmand for Royal Canadian Mounted Police.

LÆS OGSÅ: Beckham i undertøj: Det er underligt

De nærmeste vidste intet

Der er meget, som tyder på, at den 46-årige skuespillerinde indtil for nylig ikke engang har fortalt sine nærmeste om sine forfærdelige voldtægtsoplevelser. I hvert fald havde hendes egen mor, Carol Anderson, ingen idé om, hvad hendes datter måtte leve med som barn.

- Jeg er helt lammet over hele historien, og jeg sad bare med åben mund, da jeg fandt ud af det. Det er nogle forfærdeligt dramatiske ting, som Pamela har været igennem, og det er frygteligt, at hun måtte leve med det helt alene, siger hun til Daily Mail.

Selv om moren nu kender til sin datters grufulde historie, har de endnu ikke talt sammen om episoderne ansigt til ansigt.

LÆS OGSÅ: Hitsanger kæmper for at vinde ekskone tilbage

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.