Philip May om særlig nominering: Det overrasker mig

Han skiftede basarmen ud med bleskift, og nu er han nomineret til 'Årets bedste sociale mediebruger'.

Fest og farver plejede at være det altoverskyggende tema på Philip Mays Instagram-profil, men efter at sønnen Vilmar er kommet til verden, har tingene ændret sig. Der er  blevet skruet ned for champagnepopperi, konfetti og byture og op for familiehyggen, og det er faldet i god jord hos Philips 180.000 følgere. De er vilde med far-rollen, og de liker alle de søde billeder og videoer, som Philip deler fra sit familieliv.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonass åbner op: Sådan vil jeg bekæmpe min angst

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Amalie og Jackie fortæller om deres juletraditioner...

Realitydeltageren er så populær på Instagram, at han er blevet nomineret til 'Årets bedste sociale mediebruger' til Reality Awards.

- Den nominering overrasker mig positivt. Jeg deler bare lidt ud af hverdagen, og det er meget ufiltreret, forklarer Philip, som er smigret over den store opbakning.

LÆS OGSÅ: Blev kærester efter ‘Robinson’

Sønnen og charmetrolen, Vilmar, er den helt store stjerne på Philips platform, og 'Reality'-legenden og kæresten Simone har haft snakken omkring Vilmar på sociale medier.

- Vi tager meget højde for sårbarheden i de videoer, som han er med i. Det er ikke alt, som man skal dele. Noget er for personligt. Når det er sagt, har jeg har bare lyst til at vise ham til hele verden, da han er det dejligste, forklarer Philip.

SE BILLEDERNE: Så søde var ‘Forsidefruerne’ som børn

Reality Awards løber af stablen den 21. januar, og der får man at se, om Philip løber med titlen. Han er oppe imod Ida-Sophia Petersen, Frederik Haun, Sinan Türkmen, og Emili Sindlev.

Se et af Philips mange populære opslag her.