Peter åbner ny bar med Amalie som bartender

Fredag d. 30. november åbner Peter Birch en ny bar, og det sker med kæresten Amalie og Paradise-kollegaen Nicolai Schwartz bag baren.

Inden længe er Amalies in-off-kæreste Peter indehaver af en bar-kæde. Næste fredag åbner han nemlig sin anden bar i Københavnsområdet. Baren hedder Kendis Bar og ligger på Damhuskroen ved Rødorve, og selvom det ikke er det indre København, så er Peter godt tilfreds med beliggenheden af sin nye bar.

- Vi kan simpelthen ikke ønske os bedre location og placering. Det er fedt at vi nu kan dække hele Københavnsområdet med Cheap på Strøget og på Damhuskroen, fortæller Peter på barens facebookside. Og Paradise-kollegaen Nicolai Schwartz stemmer i:

- Til alle jer der tvivler på Damhus Kroen kan jeg sige. at det er blevet et super fedt sted (har det iøvrigt altid været) med fed musik, stort dansegulv mange bar og blandet puplikum for alle. Mange fede tema arrangementer og koncert. Fornylig har både DJ Sash og Joey Moe gæstet. Det er altid nemt at få en taxa, og natbussen kører lige udenfor døren, og der er meget sjældent ballade, fordi det er folk der vil feste der kommer der, fastslår han på sin facebookside.

Nicolai Schwartz, da han deltog i 'Paradise Hotel' FOTO: TV3
Nicolai Schwartz, da han deltog i 'Paradise Hotel' FOTO: TV3

LÆS OGSÅ: Amalie slås med SKAT

Amalie som bartender 

Og det tegner da også allerede godt for Peters nye bar, som lover at leve op til sit navn. Allerede på åbningsaftenen kan man nemlig ikke blot møde barens indehaver, hans kæreste Amalie Szigethy og Paradise-kollegaen Nicolai Schwartz, som snart kan opleves i 'Singleliv', vil også være at finde bag baren, hvor de servere farverige drinks til gæsterne.

- Kom og join Amalie og jeg, som står bag baren på denne fantastiske åbningsaften. Det bliver en FAB aften med fest og farver. Glæd jer, skriver Nicolai på sin facebookprofil.

Således er baren altså spækket med kendisser fra starten af, for mon ikke der dukker en enkelt eller to mere op, når nu Peter er manden bag og navnet lover, at det er en kendisbar.

LÆS OGSÅ: Amalie og Peter er sammen igen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.