Pernille Vermund skilt efter to år

Pernille Vermund og Lars Tvede skal skilles efter to års ægteskab.

Afstanden endte med at komme i vejen for ægteskabet mellem Pernille Vermund, 45, og den næsten 20 år ældre Lars Tvede.

Mens hun har sin hverdag som partileder for Nye Borgerlige i Danmark, bor mangemillionæren i Schweiz, hvor han også driver sine forretninger fra.

Parret, der blev gift for to år siden, har besluttet sig for at blive skilt for at redde venskabet.

- Der er nu gået næsten fem år, siden Lars og jeg første gang mødte hinanden. Fem år, som på mange måder har været en vidunderlig rejse for os begge. Men det har også været krævende. Vi lever i hvert sit land og har hver sin travle hverdag. Jeg i Danmark med politik, partiledelse og børn. Lars i Schweiz med sin yngste datter, fem schweiziske virksomheder og et flittigt forfatterskab. Det seneste år med nedlukninger har desuden i lange perioder gjort det umuligt for os at ses. Den samlede pris er desværre, at vi har haft for lidt tid til og mulighed for at få en fælles hverdag, pleje kærligheden og leve i et nogenlunde normalt ægteskab, forklarer Pernille Vermund.

- Vi besluttede derfor før sommerferien, at vores forhold skal være et venskab i stedet for et ægteskab. Vi har tilbragt sommeren sammen og har en lille uges ferie sammen foran os, men altså nu ‘kun’ som gode venner, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Tabte kampen mod kræft: Ung mor sønderknust og i dyb sorg

LÆS OGSÅ: Bendtner vred og i chok over Philines video