Per Pallesen om ugens 'Matador'-afsnit: En kæmpe oplevelse

Per Pallesen guider hver uge seerne gennem 'Matador' for HER&NU.

Korsbæk på Bakken er næsten ligeså populært som 'Matador' på TV. Teltholder Torben 'Træsko' Pedersen gik i mange år med en stor drøm. Han ville gerne bygge Korsbæk på Bakken – ikke som en gang papmache, men et rigtigt lille Korsbæk med rigtige stenhuse.

Efter mange år derude som direktør for Cirkusrevyen og teltholder for mange andre forretninger, fik han sin drøm opfyldt. Han skulle dog have en masse tilladelser i hus, før han kunne søsætte sin drøm. Lise Nørgaard og Danmarks Radio havde jo tilsammen rettighederne til 'Matador'. De var i starten ikke interesserede i idéen, men Torben opgav ikke så let og endte med at få tilladelsen.

LÆS OGSÅ: ‘Matador’: Hvad skete der med Maude og Laura?

LÆS OGSÅ: Per Pallesen om ugens ‘Matador’-afsnit: Jeg er ikke et dumt svin

Den 30. april 2015 – min 73-års fødselsdag – åbnede Korsbæk. Skjerns Magasin, Postgården, Katrines køkken, Lauras køkken, Varnæs stuer og Jernbanerestauranten trak et stort publikum ud i den grønne skov. I postgården kunne man spise en lækker middag, det samme i Varnæs´ spisestue. Hos Boldt vankede der håndmadder og stegt flæsk med persillesovs – jeg serverede selv på åbningsdagen.

Per Pallesen var trukket i Tjener Boldt-kostumet, da Korsbæk på Bakken åbnede i 2015. (Foto: Peter Hauerbach)
Per Pallesen var trukket i Tjener Boldt-kostumet, da Korsbæk på Bakken åbnede i 2015. (Foto: Peter Hauerbach)

Korsbæk Tidende var også til salg. Oluf Larsens Grisebil og Varnæs´ bil ses i byen. Det blev og er stadig en kæmpe oplevelse for de mange ”Matador”-fans.

Ledige danske skuespillere er trukket i 'Matador'-kostumerne og går rundt mellem publikum iscenesat af Lisbet Dahl. Også Kvik ser man løbe rundt mellem gæsterne. Jo, Torben 'Træsko' har virkelig skabt en stor seværdighed derude på Bakken.

LÆS OGSÅ: Per Pallesen afslører ny ‘Matador’-fejl

LÆS OGSÅ: Derfor skulle Hr. Schwann dø i ‘Matador’

En masse godt i vente

Vi er nu nået til afsnit 22. Boldt er flyttet op på 1. sal i lejlighed med vaskekumme. Ada og Boldt vil slå pjalterne sammen efter Boldts tur i spjældet. Agnes vil gerne nedlægge sin gamle lejlighed og bruge den til systue. Hun får hjælp af Mads til at overtale borgmesteren.

Kathrine får en pakke fra Herbert med lækkerier fra USA og et brev som Vicky læser op. Dog uden en hilsen til hende. Det gør hende ked af det. Hun savner jo Herbert. Skjold-Hansen forlader efter eget ønske bestyrelsen for Korsbæk Bank. Jørgen Varnæs vælges ind i stedet for. Det er murermester Jessens forslag.

I ugens afsnit møder vi Ulrik Varnæs' kæreste, Maja, som venter deres barn. (Foto: DR/Bror Bernild)
I ugens afsnit møder vi Ulrik Varnæs' kæreste, Maja, som venter deres barn. (Foto: DR/Bror Bernild)

Den dræbte frihedskæmper Poul Christensen får mindeplade og foto sat op i Omegnsbanken. Det samme gør Fru Fernando-Møghe i Korsbæk Bank. Daniel fortæller Mads, at han er droppet ud af Niels Brock og slået sig sammen med modekongen Hr. Jørn. Mads flipper helt ud, men det ender med, at Ellen taler ham til rette godt hjulpet af Ingeborg.

Ulrik er i Korsbæk sammen med sin nye kæreste. Han fortæller sin far, at hun er gravid og vil låne 500 kroner, så hun kan få en abort, hvilket Varnæs nægter at gå med til.

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard om omstridt ‘Matador’-scene: Den findes IKKE!

LÆS OGSÅ: ‘Matador’-stjerne står frem: Jeg blev voldtaget