Per Pallesen om ugens 'Matador'-afsnit: Jeg mindes de døde

Per Pallesen guider hver uge seerne gennem ‘Matador’ for HER&NU.

Så er vi ved vejs ende på denne fremragende serie. Nu skal trådene samles, og det bliver de så sandelig også.

Desværre er der mange af de medvirkende, der ikke er her mere. Det var vel også ventet. Det er jo 40 år siden, vi startede optagelserne. Jeg vil her på falderebet lige mindes de mange af mine kammerater, der er gået bort. Mange af dem har jeg gennem min karriere arbejdet sammen med, enten på film, teater eller TV. Ikke mindst Erik Balling og Henning Bahs.

LÆS OGSÅ: ‘Matador’: Hvad skete der med Maude og Laura?

I det sidste afsnit vil Ellen skilles fra Mogens og læse til tandlæge i København. Hun håber på en genforening med Ulrik, som nu er faldet til i Korsbæk sammen med Maja og deres nyfødte søn. Daniel vil gerne til Paris og arbejde, men det modsætter Mads sig naturligvis. Men med hjælp fra Kathrine rejser han alligevel derned. Agnes og Mads indgår en aftale om, at Agnes i fremtiden også skal arbejde for Mads og får kørekort, så hun kan passe Mads´ andre virksomheden udenfor Korsbæk.

Det bedre borgerskab synger ved Varnæs' sølvbryllup i den afsluttende scene i danskernes favoritserie (Foto: DR)
Det bedre borgerskab synger ved Varnæs' sølvbryllup i den afsluttende scene i danskernes favoritserie (Foto: DR)

Herbert er nu nået til Bruxelles, hvor Vicky besøger ham, men kommer hjem og siger at, seks år er lang tid. Han slår sig senere ned i Hamborg. Daniel vender hjem til Korsbæk med en fransk ven fra Paris. Da Mads opdager, det er Daniels kæreste, smider han Daniel ud af huset, og vil aldrig se ham mere. Ingeborg bebrejder Mads, og det kommer til et kæmpeopgør, hvor hun for en gangs skyld overfuser Mads. Derefter rejser hun til Paris efter Daniel. Mads bryder grædende sammen, men Agnes prøver at holde humøret oppe hos ham.

LÆS OGSÅ: ‘Matador’-stjerne står frem: Jeg blev voldtaget

Ingeborg vender dog tilbage til Mads. Men først opsøger hun sin mor, der siger: ”Tag hjem Ingeborg!”  Mads siger til Ingeborg: ”Alt er som før, ikke Ingeborg?”, hvortil hun svarer ”Jo.” Røde havde håbet på en folketingsplads i kommunistpartiet, men det mislykkedes. Han går derfor ind i Agnes´ forretning, hvor han bl.a. skal duplikere lejlighedssange med hendes nye duplikator.

”Det fine Korsbæk” er samlet til sølvbryllup hos Varnæs. Sølvbryllupssangen synges her, samtidig med at den synges hos Agnes og Røde sammen med venner og i køkkenet hos Laura. Mads er endelig accepteret i det finere selskab i Korsbæk. Det ses tydeligt, at Ingeborg ikke har samme opfattelse (hvor er Ghita Nørby dog en fantastisk skuespiller. Hun skal bare tænke en tanke, før vi er med).

LÆS OGSÅ: Per Pallesen om ugens ‘Matador’-afsnit: Jeg er ikke et dumt svin

Per Pallesen er taknemmelig over at have været med i Lise Nørgaards 'Matador'. Her er de ved hendes 100-års fødselsdag sidste år (Foto: Bo Nymann)
Per Pallesen er taknemmelig over at have været med i Lise Nørgaards 'Matador'. Her er de ved hendes 100-års fødselsdag sidste år (Foto: Bo Nymann)

Her til slut; tak til Lise Nørgaard, still going strong. Tak fordi jeg fik lov til at medvirke i denne fantastiske serie. Jeg glæder mig til at gense den igen og igen og igen.

Og tak til HER&NU´s læsere, fordi I fulgte med i mine 24 artikler.

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard om omstridt ‘Matador’-scene: Den findes IKKE!

LÆS OGSÅ: Derfor skulle Hr. Schwann dø i ‘Matador’

LÆS OGSÅ: Per Pallesen afslører ny ‘Matador’-fejl