Pelle Hvenegaard vil gå i døden for sit barn

Pelle Hvenegaard vil kæmpe alt, hvad han kan for sit barn. Også når det gælder hans eget liv.

Den stilede tv-vært Pelle Hvenegaard bliver søndag aktuel i programmet 'Ex’ernes kamp', som giver skilte og splittede par mulighed for at vinde en million til deres fælles barn eller børn. Konceptet er helt nyt i Danmark, og værten er spændt på seernes reaktioner.

- Det er et pisse kontroversielt koncept. Først tænkte jeg ”Okay, skal vi udnytte nogle par til godt fjernsyn?”. For det havde jeg ikke lyst til. Men da jeg fik snakket med dem, som skulle producere programmet, og jeg hørte, hvordan parrene skulle arbejde sammen, så fik jeg et helt andet syn på det, forklarer Pelle.

Oliver Bjerrehuus: Hårdt at være vært på 'Det perfekte match'

De sejeste deltagere

Pelle har været vært på mange programmer, men han mener, at der er en stor faktor, som gør netop 'Ex'ernes kamp' til noget helt specielt, og det er deltagerne.

- Selvfølgeligt er der konflikter og sådan, men det er simpelthen så fedt et eksperiment. Derudover tror jeg aldrig, at der er lavet et program, hvor deltagerne vil det så meget, som de her deltagere vil det. De kæmper jo ikke for berømmelse, men i stedet for det, som betyder allermest for dem - deres børn, forklarer Pelle Hvenegaard.

LÆS OGSÅ: Silas Holst: Vi ved ikke, hvem der er faren

Vil give sit liv for sit barn

Pelle Hvenegaard fortæller også, at han selv ville gå til verdens ende for sit eget barn.

- Jeg er fuldstændigt overbevist om, at jeg ville gøre alt for mit barn. Hvis man mister sit liv, så er det dét, som der må ske. Hvis der var en hjertefejl, så tag mit hjerte. Sådan tror jeg, at det er, slutter tv-værten.

Og selvom Pelle selvfølgelig ikke håber, at det bliver aktuelt, så håber han på meget snart at kunne opleve forældre-rollen på egen krop. Sammen med sin kone er han nemlig i gang med at adoptere, og de er helt klar til at blive forældre til et lille ønskebarn.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.