Irina om 'Party på Ibiza': Jeg vil have det sjovt

Smukke Irina Babenko er vild med fest og farver, og det er også derfor, hun har valgt at medvirke i Kanal 5's nye reportageserie 'Party på Ibiza'.

I programmet 'Party på Ibiza' er ’Diva’-Irina og ‘Paradise’-Julie taget til Ibiza for at fyre den af i øens pulserende natteliv. Missionen er at score fyre og skaffe Irina et job som danserinde på en af verdens største natklubber. Og den smukke realitystjerne skulle da heller ikke tænke sig om flere gange, da hun blev spurgt om hun ville medvirker i programmet.

-Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være med. Og så var det bare den helt rigtige timing for mig, fortæller Irina til Realityportalen.dk og uddyber:

-Det var så vild, og sjov en oplevelse, at Julie og jeg tog derned igen. Dog uden et kamerahold denne gang.

LÆS OGSÅ: Gustav: Jeg er ked af det

Kender konsekvensen

Irina og Julie giver den max gas i programmet. (Foto: Privat)
Irina og Julie giver den max gas i programmet. (Foto: Privat)

Irina, kendt fra både ‘Fristet’ og ‘Divaer i junglen’, ved, at der kan være konsekvenser ved at deltage i reality-tv, hvor der bliver klippet godt og grundigt i optagelserne.

- Jeg har det fint med, at der bliver klippet i programmet. Jeg er dog spændt på, om seerne fanger den humor, som min veninde Julie og jeg har sammen. Det har strejfet mig, at humor kan blive misforstået på skærmen. Jeg går dog ikke længere så meget op i det, som da jeg startede med at lave tv, siger hun og tilføjer:

- Alt i alt, havde Julie og jeg en fantastisk sommer, og var med til at lave et godt program. Til hverdag er jeg meget seriøs. Men i min sommerferie kan jeg lide at være vild og crazy. Kort sagt, jeg vil have det sjovt!

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Camilla: Jeg laver godt tv

Vil udfordres

Den smukke pige går ind for en festlig sommerferie. (Foto: Privat)
Den smukke pige går ind for en festlig sommerferie. (Foto: Privat)

Den ambitiøse kvinde har flere sider. Og hun er bestemt ikke bange for at tage imod nye udfordringer.

-Jeg har haft meget travlt siden sommerferien, da jeg er i gang med at studere. Derudover har jeg lavet optagelser til TV2 Zulu samt arbejdet på et større program, som kommer næste år. Jeg elsker nye udfordringer og har indtil videre haft mindre jobs inden for skuespillerfaget, som jeg har været rigtig glad for. Derudover har jeg også en blog, så der er ikke meget fritid, afslutter hun.

Se 'Party på Ibiza' hver mandag på Kanal 5 klokken 21.00.

LÆS OGSÅ: Gustav om ‘For lækker til love’: Egoerne når nye højder

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.