Paradiso skyld i eget exit: Fortryder især én ting

Emil blev den første fyr i rækken, der måtte pakke sine ting og forlade 'Paradise Hotel'.

En rose-duel mod Andreas satte desværre et punktum for Emils tid på 'Paradise Hotel', da han endte med at være den, som sad tilbage med færrest roser i sin krans. I løbet af dagen havde flere af deltagerne ellers givet udtryk for, at Andreas mest af alt opførte sig, som var han på badeferie, men alligevel var det ham, de valgte at støtte.

For Emil var det ikke rart at forlade hotellet, selvom han var forberedt på hjemrejsen.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne jubler over graviditet: Jeg er pavestolt

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Emil fortæller om at være med i 'Paradise Hotel'...

- Jeg var egentlig ikke så ked af det, men mere bare skuffet over mig selv, da det primært er min egen skyld, at jeg ryger ud. Jeg havde en nem mulighed for at redde mig selv dagen inden, men den greb jeg ikke. Til ceremonien vidste jeg godt, hvad resultatet ville blive, så jeg var ret afklaret med situationen på forhånd, siger han.

LÆS OGSÅ: Genkender du Lucas fra ’Nybyggerne’? Her har du set ham før

Hvis man har fulgt med i 'Paradise', så ved man, at Emil ikke lykkedes med at sælge sig selv til hotellets nye pige, Sofia. Havde han gjort det, var han sikret en plads videre mod finalen.

- Men da hun tjekker ind, bliver jeg taget på sengen. Jeg ligger og halvsover og er meget overrasket over, at der tjekker endnu en pige ind. Så selvom beskeden er meget simpel, forstår jeg ikke, hvad der er godt og dårligt. Resultatet af det, taler vist for sig selv. Naturligvis ville jeg gerne have leveret en bedre salgstale, men jeg fattede simpelthen ikke, hvad der foregik, forklarer 'Paradise'-hunken til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Emil afslører: Sådan er mit forhold til Melissa i dag

Emil tror, at det kunne have udviklet sig til et godt partnerskab med Sofia. Bortset fra situationen med hende, hvor han følte, at klappen gik helt ned, er der ikke noget, han ville have gjort anderledes i løbet af sit ophold i Mexico.

- Jeg stod stærkt på hotellet, og hvis jeg havde taget mig bare lidt sammen, havde min situation været rigtig god. Jeg er dog ærgerlig over én ting. David og jeg underspillede bevidst vores forhold fra start til slut, men det var jo spild, nu hvor en af os alligevel røg som den første dreng.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Patrick: Sådan scorede jeg min kæreste