Paradiso: Bryster er ikke et sex-objekt

Bryster er til for at give børn mad, slår Anne Mary Salby Jensen fast.

Bare bryster, babyer og amning udenfor hjemmets fire vægge har skabt debat i flere omgange. Nu melder den tidigere 'Paradise'-deltager og mor, Anne Mary Salby Jensen, sig i debatten.

Foto: TV3
Foto: TV3

- Det er det mest naturlige, der findes. Det er bare bryster, og vi har, næsten, alle hængt i dem. Jeg kan ikke se, hvordan nogen kan blive stødte eller miste appetitten, når et barn spiser den næring, de har bedst af, siger Mary til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Bryster er til for at give mælk, og ikke til at blive seksuelt opstemt af. Det er mennesker, der har gjort en babys madkasse til noget seksuelt. Og i en situation hvor en kvinde ammer, så bør man huske på, hvorfor vi kvinder blev tildelt bryster i første omgang.

Maggie trives

For syv måneder siden blev Mary selv mor til lille Maggie, og nu nyder hun bare rollen som mor i fulde drag.

- Maggie er en rigtig livlig og glad lille pige, som både spiser selv, og så ammer jeg hende. Hun fik allerede sine første tænder, da hun var fem måneder gammel, fortæller hun.

To måneder efter de første tænder er der fart på den lille pige.

- Hun kravler, sidder selv og siger "hej" indimellem. Og så smiler hun altid og griner ofte af sig selv, slutter Mary med et smil.