'Paradise'-vinder misbrugt på Facebook: Jeg er vant til det

Den storbarmede realitybabe ser ofte, at folk bruger billeder af hende som deres egne Facebook-billeder.

Tidligere på ugen fik Sandy sig noget af en overraskelse, da hun opdagede på Facebook, at billeder af hende var blevet brugt til en falsk profil ved navn Yasmin Hansen. Og profilen var netop kommet i et forhold med en fyr kaldet Nicklas.

- Måske er jeg single. Men nice to know, at mine billeder ikke er. Vi kan vist alle godt regne ud, hvem der har oprettet denne profil, ikke også Nicklas? Hvorfor er jeg desuden kun god nok til at være en virtuel & fiktiv kæreste?, skrev Sandy på sin Facebook-profil.

Herefter valgte 'Paradise Hotel'-baben at konfrontere personen, fortæller hun til Realityportalen.dk.

-  Jeg skrev til ham og beskyldte ham for selv at have oprettet den. Hvorfor skulle han ellers sætte sig i forhold med en helt fremmed, som han aldrig har mødt? Han undskyldte at have sat sig i forhold med profilen, men skrev, at det ikke var ham, der havde oprettet den, forklarer Sandy, som dog er i tvivl om, hvorvidt hun skal tro på fyren.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se ‘Paradise’-Nicolais store forvandling

Bare en joke

Nicklas Hansen, der var manden, som endte i et forhold med den falske Sandy Esko-profil, fastholder over for Realityportalen.dk, at han ikke oprettede den. Men da anmodningen om et forhold kom, godkendte han som en joke.

- Der var pludselig en, der ansøgte mig. Så lavede jeg bare sjov med folk ved at godkende den person. Men jeg kan se, at folk ikke kan tage en spøg. Men sådan er Danmark jo i dag, fortæller han til Realityportalen.dk.

- Men folk må tænke, hvad de vil. Jeg kender selv sandheden, og det er det vigtigste. Jeg har ikke gjort det, slår Nicklas fast igen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-par afslører barnets navn

Flere falske profiler

Det er dog desværre ikke første gang, at Sandy ser billeder af sig selv på andre Facebook-profiler.

- Det sker så tit, at nogen tager mine billeder. En ved navn Lulu Hansen kommer også frem som forslået ven med mit 'Paradise'-billede som profilbillede, forklarer paradisoen og tilføjer:

- Hvis I scroller ned gennem min Facebook-væg, så er der også den sygeste historie med en pige, som jeg har gået på årgang sammen med i tiende. Hun havde i fire eller fem år stjålet min identitet. Jeg bliver utrolig provokeret af det, for jeg synes virkelig ikke, at det er i orden. Men jeg er blevet vant til det. Underlig verden, som vi lever i.

Sandy anmelder hver gang profilerne til Facebook, men hun kan konkludere, at de desværre aldrig lukker dem.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par er klar til børn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.