'Paradise'-vinder drømmer om nyt eventyr

En tidligere vinder håber på en helt særligt eventyr, når hun afslutter sin HF til sommer.

I 'Paradise Hotel' sæson ni måtte Sandra Rud Gaasedal gå tomhændet fra programmet, da partneren Nicolas valgte at smide kuglen i finalen. Sidenhen er det dog gået reality-baben godt, da hun både er blevet en succesfuld blogger og har scoret topkarakterer på sin HF-uddannelse.

Til sommer afslutter Sandra sin uddannelse, og hun er derfor begyndt at overveje, hvad der efterfølgende skal ske. Flere opfordrer hende til at læse videre på en videregående uddannelse, hvor hun for alvor kan bruge sin hjerne, men selv overvejer hun en helt særlig drøm.

LÆS OGSÅ: Sandra: Min mor fik mig med i ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-vinderne: Hvad laver de i dag?

- Jeg kan 100% godt se mig selv som stewardesse. Det er et job, jeg vil elske. Især for Emirates Airlines. Jeg elsker deres uniformer, deres hatte og deres røde læbestift. Derudover synes jeg bare, at alle de kvinder, der arbejder for dem, ser så smukke og elegante ud. Hver gang, jeg ser dem i en lufthavn eller ombord på et af deres fly, så tænker jeg barer "wow, jeg vil også det her", skriver Sandra på sin blog og fortsætter:

- Der er dog bare det problem, at da jeg sidst var ude at flyve, fik jeg totalt panikanfald og troede, at jeg skulle dø. Derfor ved jeg ikke lige, hvor smart det er at blive stewardesse. Mine veninder siger dog også, at de virkelig godt kan se mig i det job, og det betyder jo bare, at jeg ikke er helt galt på den.

Sandra er endnu i tvivl om, hvad der præcis skal ske, når hun er færdig med HF, så indtil sommer lægger hun hjernen i blød, så hun kan finde det helt rette nye eventyr

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sandra: Topkarakterer har motiveret mig

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-vinder har født

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.