‘Paradise’-Trine har fundet lykken i Aalborg

Efter at have været med i endnu en sæson ‘Paradise Hotel’, har realitybaben fundet sin plads i livet, og så har hun fået nyt bekendtskab.

Af Caroline Grønne Wigdal - 22. april 2021 kl. 17:28

Da Trine Skjollander var med i ‘Paradise Hotel’ i 2018, fik hun den fulde oplevelse, for hun nåede hele vejen frem til finalen, hvor hun desværre måtte tjekke ud og i stedet tage plads i juryen.

Men udover det lange ophold i Mexico, så tog hun også kærligheden med sig hjem, som hun havde fundet i Mathias Hjort.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Paradise Hotel’ pauses på grund af overgreb

Nu er den nye sæson ‘Paradise’ netop begyndt, og her vil vi på et tidspunkt opleve den erfarne ‘Paradise’-deltager tjekke ind igen. Og man kunne fristes til at tro, at oplevelsen denne gang ikke kan hamle op med den forrige.

Men det er ikke tilfældet. Faktisk tager Trine en masse med hjem fra ‘Paradise Hotel’.

– Jeg har fundet ud af, at jeg har noget herhjemme, der bare er så vigtigt, og som jeg ikke skal give slip på. Det er dejligt at finde ud af, hvor meget mit arbejde, min familie og  mine venner betyder for mig. Jeg kan mærke, at jeg ikke længere har så travlt med reality, for jeg har det, jeg har brug for, forklarer Trine Skjollander til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Türker og Sarah jubler: Vi glæder os meget

Trine Skjollander tjekker ind på ‘Paradise Hotel’ i sæson 17. (Foto: Janus Nielsen.)

Nyt bekendtskab

Hun fortæller også, at hun har fået endnu en fantastisk oplevelse og nye bekendtskaber. For selvom hun ikke ses dagligt med de andre deltagere fra denne sæson, så har hun stadig kontakt med dem. Især snakker hun stadig godt med Léa, Sinan og Jasmin.

LÆS OGSÅ: WOW! STORT vægttab: Kan du kende denne ‘Hjem til gården’-deltager?

Da Trine var med i ‘Paradise’ sæson 14, vidste hun ikke, hvor hun stod i sit liv. Det hele handlede om fest og farver, men i dag føler hun, at hun har fundet sin rette plads i Aalborg, hvor hun driver sin egen frisørsalon.

På en måde blev denne sæson ‘Paradise’ et punktum for at lave reality-tv.

– I hvert fald programmer som ‘Paradise’. Jeg har bare fundet ud af, at jeg er blevet mere voksen, siger baben.

For hende har sæson 14 og sæson 17 været to vidt forskellige oplevelser. Der har været stor forskel på at være med fra start og at komme ind i spillet som helt ny, hvor alle allerede havde lært hinanden så godt at kende og var fast placeret i forskellige grupper.

– Den første var helt klart den allerbedste sæson. Det var jo første gang, jeg prøvede det, og det hele var så nyt og spændende. Den her gang vidste jeg lidt mere, hvad jeg gik ind til.

LÆS OGSÅ: WOW: Så mange penge brugte Umut på mad til turen ‘Over Atlanten’

Læs mere om