'Paradise'-Sandy: De var underlige i sæson 1

Der er sket meget fra sæson 1 i 'Paradise Hotel' til den tiende sæson, som Sandy var vinder af.

Sandy Esko, vinderen af 'Paradise Hotel' sæson 10, er blevet kendt for at have en mening om stort set alt. Hun er hverken bange for at ytre sig om de gængse dagligdagsdilemmaer eller de helt store samfundsfaglige emner. Denne gang har hun dog givet sig i kast med sæson 1 af reality-programmet 'Paradise Hotel'.

Tv3s nye underholdningssite JuicyPlay har spurgt Sandy om, hvad hun synes om den første sæson af programmet. Og udover, at deltagerne siger nogle underlige ting, så synes hun, at programmet var meget mere roligt dengang i 2005.

- De siger nogle lidt sjove ting. Hør ham her, som siger noget alla: Lad os varme en bolle eller bolle os varme - det er da noget af en scorereplik! Men det er så sjovt at se Mascha, fra før hun blev kendt. Dengang var hun jo også bare en paradise-deltager, siger hun til JuicyPlay.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-værtinde: Et svært job

Mindre strategi

Ifølge Sandy er spillet blevet meget mere taktisk og strategisk i løbet af årene. I hvert fald er der ingen fra hendes sæson, der bare var med for at hygge sig.

- De er meget mindre strategiske i sæson 1, og de spiller ikke kun for at vinde. En af pigerne fortæller i introen, at hun er bare er med for at have det sjovt og få nye venner - sådan er det ikke i dag, siger hun og fortsætter:

- En af dummeste ting, som man kan sige om sin partner er, at han ikke er første valg, men det er der en, som siger i det aller første afsnit.

Iøvrigt ønsker hun at kåre sætningen "Jeg stoler hundrede procent på min partner" som den mest slidte sætning i 'Paradise Hotels' historie. En sætning som nok er blevet fyret af i samtlige sæsoner og ved en del parceremonier i årenes løb. Sandy har selv været fast seer af programmet siden sæson 4, og hun har da vist også set programmerne lidt mere end bare en enkelt gang.

LÆS OGSÅ: Wozniacki smasher Mascha Vang af tronen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.