'Paradise'-Sandra jubler: Jeg har bestået køreprøven

Sandra Rud Gaasedal kan fremover sætte sig bag rattet med god samvittighed, for hun har nemlig bestået sin køreprøve med pil opad.

Sandra Rud Gaasadal vandt sammen med realitykollegaen Nicholas Butler 'Paradise Hotel' 2012. Men i den nervepirrende finale tog Nicholas alle pengene selv. Men han forbarmede sig alligevel over sin loyale partner, og forærede Sandra et kørekort. Og nu kan den smukke realitybabe endelig ånde lettet op, for kørekortet er nemlig i hus.

-Jeg er så glad for, at Nicolas har givet mig kørekortet! Jeg har altid været mega taknemlig for det, og jeg husker også, hvor glad jeg blev, da han gav mig det til finalefesten. Jeg har også skrevet til ham som en af de første, at jeg bestod. Så endnu engang tak til ham, siger Sandra i dag til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Husker du Hairon fra 'Paradise Hotel'?

Slut med teori og køretimer

Sandra er lykkelig over, at hun både bestod teoriprøven og køreprøven med bravour, selvom hun var lidt i tvivl om, hvorvidt hun ville slippe igennem.

-Jeg var sikker på, jeg ville dumpe køreprøven, men det gjorde jeg ikke, og jeg er så lykkelig, siger hun og tilføjer:

-Jeg er så glad for ikke at skulle have teoritimer, plus nu kan jeg køre, uden at have min kørelærer ved siden af.

LÆS OGSÅ: ‘Diva’-Jeanette: Troede, man kunne stemme på Bin Laden

Låner fars bil

Sandra har ikke bil selv, så hun skal fedte godt for sin far, for at få lov at låne bilen.

-Jeg ved ikke endnu, hvor den første tur skal gå hen, for jeg skal først have lov til at låne min papfars bil, griner Sandra, som også drømmer om en dag at få sin egen bil. Men det skal ikke være hvilket som helst bil.

- Jeg vil vildt gerne have en hvid bil, og så skal den se smart ud. Jeg gider ikke at have sådan en skrotbunke, slutter den glade billist.

LÆS OGSÅ: Amalie sulter efter julemad

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.