'Paradise'-Rasmus efter exit: Julie var ægte fan af Lenny

Det blev Rasmus, der måtte forlade Mexico, men det viser sig, at Julie kort efterfølgende fortrød sit valg.

Umiddelbart var alt planlagt op til den første parceremoni på 'Paradise Hotel'. Hotellets gæster var enige om, at det var Jonas, der skulle forlade hotellet, men da han pludselig fik en fredning fra Fie, så det straks anderledes ud.

Det blev derfor Julie, der skulle beslutte, om hun ville have Lenny eller Rasmus som partner, og selvom samtlige af hotellets gæster forsøgte at få hende til at beholde Rasmus, valgte hun at følge sit hjerte og vælge Lenny.

LÆS OGSÅ: Ny paradiso afslører: Jeg fik taget min mødom på hotellet

En beslutning, som Rasmus langtfra var tilfreds med:

- Selvfølgelig er det super nederen at forlade hotellet efter kun et par dage, men da Jonas valgte at frede sig med Cecilie, var jeg på intet tidspunkt i tvivl om, at jeg ville ryge ud og aftenen. Da jeg som sagt vidste at valget ville stå mellem mig og Lenny, og det var Julie, der skulle vælge, havde jeg jo ikke en jordisk chance, da Julie på det tidspunkt var ægte fan af Lenny, fortæller Rasmus og fortsætter:

- Jeg overvejede i et øjeblik at stille mig bagved Nadja, men jeg havde på intet tidspunkt nævnt noget overfor hende og følte ikke, at det ville give pote, da hun og Isac stod for godt sammen. Jeg snakkede også med Julie et par gange, men jeg følte, at det var håbløst, da hun ikke virkede interesseret, selvom jeg havde fornemmelsen af, at mange af de andre ønskede mig inde på hotellet. Hun har dog flere gange fortalt mig, at hun har fortrudt sit valg efterfølgende.

STORT GALLERI: Sådan var ‘Kongerne’-parrets barnedåb

Julie: Jeg fortrød mit valg

Selvom Julie gik imod resten af deltagerne på hotellet, da hun lyttede efter sin mavefornemmelse og valgte Lenny, fortrød hun kort efterfølgende sit valg om at sende Rasmus hjem:

- Efter Rasmus valgte at stemme på Fie til slangeceremoni, gik det virkelig op for mig, efter jeg havde valgt ham fra, at det var dumt gjort. Han viste mig virkelig tillid, og det tænkte jeg ikke på før dagen efter, hvor jeg havde valgt Lenny, forklarer Julie.

- Den dag, hvor jeg skulle tage valget, var jeg hårdt ramt, og jeg tænkte og tænkte. Det var så svært for mig. Jeg tror bare, at jeg havde for travlt med, at jeg gerne ville stå med Lenny, på grund af at han kendte spillet, og at jeg så glemte lidt Rasmus. Og han havde jo faktisk vist mig tillid, så det var først efterfølgende, at jeg tænkte rigtig meget over det og så fortrød, fortsætter hun.

Se næste afsnit af 'Paradise Hotel' imorgen klokken 22.00 på TV3.

LÆS OGSÅ:‘Paradise’-deltager afslører: Jeg ryger snart ud

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: ‘Fuckbois’-Mikki scorer paradiso