'Paradise'-Pernille er forelsket!

Efter bruddet med kæresten håber den skønne ‘Paradise Hotel’-deltager, at hun har fundet kærligheden.

Af Mikkeline Andersen - 18. december 2012 kl. 9:17

En yderst glad Pernille har afsløret, at hun render rundt og er temmelig forelsket.
– Har fugle i maven og er helt oppe på en lyserød sky og hænge.. Elsker at være forelsket, har den skønne ‘Paradise’-babe skrevet på sin Facebook-profil.
Holder jul sammen
Man kan uden tvivl sige, at de to turtelduer kaster sig ud i familielivet med det samme, for de skal nemlig holde juleaften sammen.
– Vi har kendt hinanden en måned, men jeg har dog aldrig set ham i virkeligheden – endnu. Men det sker nok juleaften, som vi har valgt at holde sammen. Vildt ikke? afslører hun overfor Realityportalen.dk.
Og Pernille har stor tro på, at han er den rigtige for hende.
– Jeg er forelsket i netop ham, fordi jeg tror, at han er ægte og dejlig, og så får jeg suset, når jeg ser et billede af ham eller snakker med ham.
LÆS OGSÅ: Få Susan K i julegave
Dine, mine og vores børn
Den smukke pige er mor til en dejlig datter, og det betyder, at der er god mulighed for at skabe en lille, sammenbragt familie. For hendes udkårne er nemlig selv far.
– Han har selv børn, så det er helt fantastisk godt, siger Pernille, der desuden kan fortælle, at han er omkring 30 år, men den præcise alder holder hun for sig selv.
Ligesom navnet på hendes forelskelse ligeledes forbliver hemmelig.
– Navnet vil jeg helst vente lidt med, til jeg er helt sikker. Nu har jeg haft en hel del artikler i ‘Se og Hør’ med forskellige navne – og jeg vil gerne undgå, at der kommer flere på listen, som egentlig ikke er noget alligevel, smiler den skønne pige.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Pernille: Aldrig ‘De unge mødre’
Skal ‘Paradise Hotel’ vinde titlen som årets realityprogram? Stem her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.